De små fyre kravler sig langsomt ind på os - og første weekend i november går det løs i Hørby Forsamlingshus. Arkivfoto
Alt udsolgt til julemarkedet i Hørby
I næste weekend er der julemarked i Hørby - er I allerede klar til julehygge?
HØRBY: Hvad enten vi vil det eller ej, så er sæsonen for julemarkeder snart over os.
Hørby Forsamlingshus og aktivitetsforening følger 3. og 4. november op på sidste års succes med et stort julemarked i det lokale forsamlingshus.
Der har igen i år været stor interesse for at få en standplads.
Så stor, at alle standpladser længe har været udsolgt.
Lidt af hvert
Standene spænder fra Aloe Vera-produkter over dekorationer, kranse, trædrejede ting, honning, økologiske pølser, papirkunst, glasting og smedejernsting til håndvævede ting, patchwork og selvfølgelig rigtig mange nisser og andre juleting.
I caféen kan du weekenden igennem købe lidt til ganen, mens du nyder stemninger fra markedet.