Billede beskrivelse

Als Spejderne holder loppemarked

Du kan finde alt fra møbler, til bøger, elektronik og julepynt

18. oktober 2018 kl. 07.00

ALS: Als Spejdernes loppemarked løber traditionen tro af stablen lørdag 20. oktober - første lørdag i efterårsferien.

Igen i år, og som alle de foregående år, så er der masser af effekter til næsten ingen penge. Borde, stole, sofaer, bestik, hele stel, kopper, krus og glas i massevis. Bøger, også gamle bøger for samlere, blade, CD’ere, legetøj, elektronik og sidst men ikke mindst julepynt i alle afskygninger.

Pølsevognen er også på plads, det er her du kan købe de gode pølser fra Slagteren i Als. Vi sælger også noget at slukke tørsten med. Husk, at hver en krone går ubeskåret til spejderarbejdet i Als og giver dem oplevelser ud over det sædvanlige.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste