Billede beskrivelse

71-årig mand død i tragisk arbejdsulykke

Manden var ved at rense taget, da han pludselig falder igennem

12. april 2022 kl. 22.12

OVERLADE: En 71-årig mand er tirsdag aften afgået ved døden, efter han faldt gennem taget på et maskinhus nær Overlade i Vesthimmerland.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen.

Manden var i gang med at rense taget, da han pludselig går gennem og falder fire meter ned.

- På taget er der nogle gennemsigtige tagplader, så der kan komme lys ind i maskinhuset. De er lidt tungere end resten af taget, og det er en af dem, han kommer til at træde på, siger vagtchefen.

Politiet betragter det som en tragisk arbejdsulykke og har givet sagen videre til Arbejdstilsynet.

De pårørende er underrettet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste