Det sker

Så mange deltog i Vilsted Søløb

12. september 2022 kl. 07:00

Der var 1250 mennesker tilmeldt, da løbet lørdag blev sat i gang med Ranum Efterskole College som en vigtig del af løbet, da både elever og forældre herfra deltager. 

Som de tidligere år var langt den største del af deltagerne tilmeldt den korte rute på 4,6 km. Tilslutningen til ruten på 13 km var da også god, og turen her gik over broen mellem Munksjørup og Ranum. Og den hårde gruppe tog halvmaraton med en tur hele vejen rundt om søen. 

Løbet er arrangeret af Lions Club Løgstør i samarbejde med blandt andet Ranum Efterskole og en gruppe sponsorer. Og vejret kunne man ikke ønske sig bedre til lejligheden. Start- og målområdet var det grønne område ved Ranum Efterskole, hvor der var opvarmning inden løbets start.

Annonceret indhold

Nyeste