Flere borgere får hurtigere internet i Gammel Skørping
SKØRPING: Teleselskabet 3 udvider nu 5G-dækningen i Gammel Skørping.
Med en ny masteposition i byen får endnu flere borgere og erhvervsdrivende adgang til hurtigt internet og markant bedre op- og downloadhastigheder - både på mobilen og via mobilt bredbånd.
Det fortæller 3 i en pressemeddelelse.
Udrulningen er en del af 3s landsdækkende indsats for at etablere et moderne og effektivt 5G-netværk.
Med udvidelsen i Gammel Skørping kan både husstande og virksomheder nu koble sig direkte på det opgraderede netværk – enten via mobiltelefon eller et internetabonnement. Også pendlere mellem Skørping og Støvring vil opleve forbedret dækning, når de passerer området.
Netværkschef hos 3, Kim Christensen, udtaler:
- Vi arbejder intenst med at sætte 5G-udstyr op i alle vores eksisterende mastepositioner, og derfor er det en fornøjelse at se, at vi kan gøre en positiv forskel for beboerne i Gammel Skørping, hvor vi nu skruer op for 5G-netværket. Det gør ikke alene, at 3s kunder i området får hurtigere internet på mobilen og derhjemme. Det har også betydning for det lokale erhvervsliv og deres muligheder for at bruge 5G-baseret teknologi i deres forretning. Derfor er vi stolte over at kunne levere en vigtig del af infrastrukturen i området.
Som led i den fortsatte udbygning arbejder teleselskabet på at opføre 900 nye mastepositioner i hele landet. Målet er at styrke netværket yderligere og sikre fremtidens forbindelser for alle 3’s kunder.