Seneste nyt
Billede beskrivelse

Advokathus overtager lokalt firma

12. januar 2024 kl. 11.01

Året starter med et brag hos Nielsen & Østergaard, som stolt meddeler overtagelsen af Kjær Advokatfirma, beliggende på Rådhusgade 23 i Løgstør, pr. 1. januar 2024. Dette skridt markerer et naturligt generationsskifte hos Kjær Advokatfirma. Nielsen & Østergaard byder Mogens Kjær, Mette Jespersen, Hanna Kamper og Anita Vejen Jørgensen velkommen til teamet.

Det fortæller Nielsen & Østergaard i en pressemeddeelse.

Selvom der sker ændringer, forbliver firmaet tro mod sine rødder i Løgstør. Med overtagelsen udvider Nielsen & Østergaard deres tilstedeværelse til også at omfatte Aalborg og Dronninglund, styrkende deres lokale forankring.

Denne udvidelse er en betydelig forstærkelse af de samlede kompetencer. Nielsen & Østergaard står nu stærkere rustet til fremtiden, bredt forankret i Vest- og Nordjylland, hvor de fortsat vil fokusere på kompetent og værdiskabende juridisk rådgivning til erhvervsdrivende og privatpersoner.

Fremover vil teamet bestå af fem advokater, en advokatfuldmægtig og seks advokatsekretærer fordelt på de tre kontorer i Nordjylland. Mogens Kjær, tidligere indehaver af Kjær Advokatfirma ApS, bringer sin omfattende ekspertise indenfor ejendomsret, selskabsret, entrepriseret og projektudvikling. Mette Jespersen, hos Kjær Advokatfirma ApS siden 2006, tilføjer juridisk ekspertise indenfor familie- og arveret, dødsbobehandling og personskadeerstatning.

Nielsen & Østergaard ser med spænding frem til det kommende samarbejde.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste