Venter du barn?
Vælg en amme BH der støtter dine behov
Venter du barn, eller har du lige født, så er der altid et hav af ting, som du skal have styr på. En af dem, er at vælge den rette amme BH.
Under graviditeten oplever de fleste ret hurtigt ømme og voksende bryster. Du opdager derfor, at din almindelige BH simpelthen ikke passer længere, eller at komforten i den ikke er den samme. Derfor anbefales en amme BH allerede inden fødsel, da dette øger komforten for den ømme barm.
I og med, at det ammende bryst varierer i fylde i løbet af dagen, er det vigtigt at vælge en BH, der kan give sig, så du ikke føler ubehag ved at have BH på.
Sådan vælger du den rette amme BH
Når du skal vælge amme BH, er det vigtigt at vælge den, der passer bedst til dig og dine behov. Du skal gå efter en skål, som du kan åbne med én hånd, eftersom babyen ofte ligger i din anden hånd/arm. Det er vigtigt, at BH’en støtter dit bryst, også når skålen er åben. Dette gør amningen mere behagelig.
Når du skal vælge størrelsen på din amme BH, er det væsentligt at vælge en BH, der ikke er for stor, da du mister støtte, hvis BH’en er for stor. Det er også væsentligt ikke at vælge en BH, der er for lille, da dette kan stramme så meget, at mælken kan have svært ved at løbe igennem. For at forøge din amme BH’s levetid kan du vaske den i en vaskepose, så BH’en ikke tager skade i vask.
En yndig og praktisk BH
Står du og skal vælge amme BH for første gang eller for tredje gang, så kan Fleur i Hobro være dig behjælpelig. Her kan de hjælpe dig med råd og vejledning i forhold til, hvad du skal vælge for en BH under og efter din graviditet.