Billede beskrivelse

Fælles modeshow blev en bragende succes

29. september 2023 kl. 16.00

Efterårsmoden blev præsenteret på forrygende vis ved det fælles modeshow i Det Musiske Hus torsdag aften. De 70 modeller i alderen 5-70 år med nysat hår fra Camilla F gav de 250 gæster en rigtig god aften.

Stemningen var høj lige fra ankomsten, hvor der var snacks og bobler i foyeren. Og stemningen steg yderligere med udlodning af hele 52 gaver til en samlet værdi af 29.356 kr. Der var både lækre produkter, behandlinger og gavekort blandt præmierne.

Billede beskrivelse

Hele showet blev styret med sikker hånd af konferencier Michael Frederiksen, og efter modeshowet holdt de 11 medvirkende butikker åbent helt til kl. 22 med mulighed for hyggelig aftenshopping.

Handelschef Dan Kobberup, der var koordinator på modeshowet, glæder sig over det store fremmøde og det fortrinlige samarbejde mellem et stort antal butikker. Det er netop det, fællesskabet i handelsforeningen FREDERIK kan – afvikle store fælles events.

Billede beskrivelse

I forbindelse med modeshowet lancerede Det Nordjyske Mediehus sin nye kundeklub, Fordel.nu, der giver medlemmerne en række gode tilbud i de lokale butikker. 

Salgschef i Det Nordjyske Mediehus, Christine Nedergaard Nielsen, præsenterede kundeklubben og uddelte i den forbindelse et FREDERIK-gavekort på 1000 kr. Den heldige vinder blev Trine Severinsen.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste