Seneste nyt
Billede beskrivelse

Se billederne: Festen Forever samlede 1500 mennesker om nostalgien

20. september 2026 kl. 10.06
Opdateret kl. 10.22

Se billedgalleriet i bunden af artiklen.

FREDERIKSHAVN: Sidste år kunne frederikshavnerne opleve den første udgave af endnu en stor musikfest på Knivholt. I år blev succesen gentaget, da Festen Forever igen samlede gæster til en dag fyldt med musik, hygge og nostalgi.

Festen Forever v2 blev afholdt lørdag og bød endnu en gang på et gensyn med byens festlige fortid. Her kunne gæsterne blandt andet besøge Diskotek Unique, Freddys Bar, Irish Zoo og Mogens Pølsebod.

De to lader fungerede som de største scener, mens områderne på hver side var indrettet med telte, små spillesteder, madboder og barer, der understregede den hyggelige retrostemning.

Musikalsk var det et sandt overflødighedshorn, og der var noget for enhver smag.

I Vester Lade optrådte Rasmus Nøhr, Hanne Boel, George Michael Xperience, Erann DD samt Keen & Queen.

I Østre Lade spillede Kruse & Engquist, Back to Back, Christian Brøns og Thomas Helmig Jam.

Udenfor på scenen ved Ginbaren kunne man opleve Anne Møller, Thomas Buttenschøn, De Vilde Kaniner og Johnny Madsen Jam.

Freddys Bar var i år flyttet i sit eget telt, og her kunne man synge med på alle de gamle klassikere leveret af dygtige kopibands som Gasbidua, Bomles Venner og John Mogensen Jam.

I teltet indrettet som det legendariske Diskotek Unique kunne man igen møde blandt andre Ole Post, Lars Frost og Søren Thomsen bag bardisken, mens Lars Ludvig sørgede for den musikalske rejse tilbage i tiden.

Glenn Smed, der er nyansat som Festen Forever-koordinator, var godt tilfreds med årets arrangement:

- Vi er godt tilfredse med hele vores setup, og vi har cirka 1.500 gæster inde, hvilket vi er meget glade for. Vi får masser af ros. Folk er begejstrede og synes, her er hyggeligt og flot. Christian har et fantastisk blik for alle detaljerne med møbler og indretning af barerne, og der er masser af god mad. Der vil altid være småfejl, som vi prøver at korrigere, og alle de gode idéer, vi bliver gjort opmærksomme på, lytter vi til og tager med videre til næste år, fortæller den nye festivalchef.

Han peger samtidig på, at vejret længe var den store ubekendte:

- Vi ved godt, at vejret kan være lunefuldt her sidst i september. Det startede lidt skidt i dag, men heldigvis stabiliserede det sig og holdt tørt, og langt det meste foregår under tag, så vi er godt tilfredse. Det er vist mest vores nerver, som vejret har drillet lidt hele ugen, griner Glenn Smed.

Glenn fortsætter fremadrettet arbejdet med Festen Forever i en halvtidsstilling. Ud over arbejdet med næste års udgave skal han blandt andet stå for udlejning af dele af det specialdesignede interiør til andre festivaler, der kan få brug for eksempelvis en hyggelig retrobar eller et tropisk tema.

Festen Forever vender tilbage i 2027, hvor datoen rykkes fjorten dage frem til lørdag 4. september. Der arbejdes allerede nu på nye koncepter og spændende tiltag, som vil blive offentliggjort inden længe.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste