Roklub på vandet ved Peloponnes

Lørdag den 7. oktober drog 15 forventningsfulde roere fra Frederikshavn Roklub til sydspidsen af Peloponnes halvøen i Grækenland. I byen Tolo har Dansk forening for Rosport en klub med ni danske robåde.

Hotellet samarbejder med Dansk forening for Rosport og robådene ligger i vandet foran hotellet.

- Vi havde lejet fem af bådene i en uge, og mere end spændte ankom vi til Tolo lørdag aften, fortæller John Kingo Kristensen fra roklubben.

- Hotelfatter havde sørget for, at en bus hentede os i Athen lufthavn. På turen gjorde vi et fotostop ved Korintherkanalen, før turen gik videre. Da vi havde indlogeret os på det lille familieejede hotel, mindre end ti meter fra det dejlige varme og spejlblanke Middelhav, var der tid til dejlig græsk mezze, som vi indtog med stor appetit og med en dejlig Mythos øl til. Så på hovedet i seng, så vi kunne få en god nats søvn inden morgendagens udfordringer.

- Morgenen begyndte med en tur ud på altanen, der i 2. sals højde vendte direkte ud mod Middelhavet. Sikken et syn at se havet, bjergene og de flotte øer i dagslys. Solens komme kunne skimtes bag de fjerntliggende bjerge. Solen stod i fuldt flor i løbet af få minutter, og en ny varm dag kunne tage sin begyndelse for Peloponnes, Tolo og os.

Femten friske roere, i nye flotte pinkfarvede T-shirt med roklubbens logo (i øvrigt tegnet af Multikunstneren Erik Skjoldborg), mødte op til morgenmaden, der af nogle blev indtaget i vandkanten.

- Snakken gik frisk over morgenmaden, og flere var utålmodige efter at komme afsted. Sjældent har vi set så flot, blankt, klart ro-vand. Spændingen nærmest sitrede mellem os roere.

- Vores rochef Andrea fik hurtigt bemandet bådene. Alle fem lejede både er såkaldte inriggere med åregaflen fastgjort på rælingen. Et dansk fænomen. To roere og en styrmand i hver båd udgjorde besætningen.

- Vi var hjemmefra blevet enige om, at alle fem både skulle følges de første par dage, så vi sammen kunne lære farvandet at kende, samt få de første oplevelser sammen.

Efter at alle bådene var klargjort og bemandet, roede vi forventningsfulde ud på Middelhavet. Vi nærmest forventede, at havets Gud Poseidon dukkede op fra dybet og sagde: "Welcome to my World". Det skete dog ikke, men nogle så et par flyvefisk.

- Vi fulgte den flotte kyststrækning i et jævnt og roligt tempo, så vi kunne få alle indtrykkene med. Solen stod højt på den skyfri himmel, så godt at vi havde smurt os med solcreme, for nu blev der varmt.

Efter en halv times roning var det tid til at skifte styrmand. Vi rokerede alle tre en plads i båden, og efter en tår vand var vi hurtigt klar til at ro videre. Således fortsatte roningen i et par timer, før vi roede ind i en stor og imponerende bugt. Ved indsejlingen til bugten var der på en høj klippe bygget en mindre kirke i de græske blå/hvide farver.

- Vi roede alle både helt ned i bunden af bugten, hvor det lille fiskerleje dukkede op. Her kunne vi fra bådene se, at der langs kysten var små Tavernaer. Vi fik lyst til at gå i land og besøge en af disse, men fordi vi var kommet forholdsvis sent afsted, og vi helst skulle være i sikker havn hjemme inden kl. to, besluttede vi os for at ro hjemover.

- Vi havde inden turen både tjekket vejrmeldingen og den erfarne hotelfatters mening om vejret, og var derfor meget enige om at være hjemme inden kl. to. Hotelfatter kunne i øvrigt også fortælle, at det var bedst at ro tidlig morgen og være hjemme først på eftermiddagen. Vejret var ret stabilt på denne årstid, stille om formiddagen og ret kraftig blæst om eftermiddagen. Vi erfarede i løbet af ugen, at han havde ret. Men som garvede hav-roere i Kattegat var den smule blæst ikke mere hård, end vi var vant til hjemmefra, men vi fulgte rådet fra hotelfatter. Det er godt at lytte efter lokale vejreksperter.

Fik en forsmag

- Så den første dags roning var ikke så lang, men vi fik en forsmag på hvad der ventede os i løbet af ugen.

Efter at bådene var fortøjet og rengjorte, var der tid til frokost. Vi satte os samlet ved bordene på stranden og bestilte dejlig græsk mad med tilhørende drikke. Vi nød hver en mundfuld af både vådt og tørt, og snakken gik livligt mellem bordene.

- Herefter et hurtigt bad, endnu et kig udover Middelhavet fra altanen, før vi alle gik os en tur i den lille hyggelige by Tolo.

- Vi kunne sagtens se, at turistsæsonen var ovre, da vi stort set var de eneste turister i byen. Barerne og spisestederne var tomme, og byen bar præg af snart at lukke ned for sæsonen. Vi kunne ligeledes se, at Grækenlands krise havde ramt Tolo også, da der var halvfærdige bygninger mange steder. Store hoteller stod som ruiner i byen. Sørgeligt som tidens fejlslagne politik pludselig viser sig. Ikke mindst for den dårligst stillede del af befolkningen.

- Vi fulgtes pænt hjem på hotellet, hvor vi var enige om, at det havde været en god dag og at morgendagen ville bringe nye oplevelser.

- Udhvilede roede vi næste morgen de fjorten kilometer ind i bunden af den Argoliske bugt på østsiden af Peloppenes og mod byen Nafplio, som i perioden 1828 til 1834 havde fungeret som Grækenlands hovedstad.

- Vi gjorde dog alle et stop i Opacia bugten, hvor der stadig var lidt liv i form af turister og en enkelt åben Taverna.

De tre ikke-roere der var med på turen, havde lejet en lille motorbåd, og kom tøffende ind i bugten, hvor de i lasten havde ti store dejlige pizzaer, som vi indtog med stor appetit. Efter at have fyldt maverne med vådt og tørt roede nogle ind til Nafplio, medens andre satte kursen hjemover.

- De fleste af os var enige om at bruge en hel dag i Nafplio for at få et mere grundigt billede af selve byen.

Heldagstur

Den følgende dag havde ti roere besluttet sig for en heldags bådtur rundt til forskellige øer i området. Det havde været en rigtig god tur og især den bilfrie Hydra havde gjort et stort indtryk på dem.

Her foregik alt på transport af såvel mennesker som materialer på æselryg.

- Vi andre, som ikke var med på sejlturen, roede i stedet en nitten kilometers skøn tur langs de høje klippevægge og ind i de betagende bugter.

- Vi mødtes alle til aftensmaden, hvor dagens oplevelser blev udvekslet.

- Hotelfatter sørgede virkelig godt for os, og inden for de første par dage fik han os alle placeret, så vi havde den skønneste udsigt ud over Middelhavet. Han og hans flinke personale sørgede for at vi alle havde det godt, og ikke mindst køkkenpersonalet havde sat alle sejl til for at fremstille de mest fantastiske græske retter.

Dog kunne nogle af os godt undvære blæksprutterne.

- Dagene fløj afsted, og vi skulle snart til at pakke kufferten for at vende hjem mod det kolde Danmark.

Roede 1800 km

- Vi fik roet ca. 1800 kilometer tilsammen, så det var ikke kun ferie, men også fysisk udfoldelse.

- KLM, som vi skulle flyve hjem med, syntes dog vi skulle have ferien forlænget med en dag, da vores afrejse var flyttet til den følgende dag.

- Bussen, som skulle køre os til Athen, ankom til hotellet kl. ti og efter to timers kørsel blev vi, efter aftale, sat af ved Athens store seværdighed Akropolis, hvor vi havde tre timer til sight seeing.

Akropolis er et effektivt forsvarssystem for de gamle grækere, idet det var et næsten uindtageligt naturligt fort. Akropolis havde også mange andre fordele, f.eks. ly og ferskvandskilder, som sørgede for tilgængelig føde. Det var også et religiøst samlingspunkt, hvor de gamle grækere udlevede deres avancerede arkitektur og hengivenhed for deres religiøse overbevisning. Denne fantastiske geologiske konstruktion gav det græske folk fordele i mange år.

Efter at have vandret rundt i dette flotte og spændende område, blev vi kørt ud på vores hotel, hvor vi efter indkvartering fandt et godt spisested der hed noget så græsk som Blue Moon, og som lå ved vandet.

- Da vi ankom, var der godt gang i en privat fest, men vi blev henvist til et lokale, hvor døren heldigvis kunne lukkes for det noget larmende selskab og ikke mindst dets musik.

God mad og drikke blev serveret for os gæve roere.

Næste dag fløj vi hjem og ankom til Aalborg lufthavn planmæssigt kl. 1715 og da vi havde fundet trøjer og jakker frem, satte vi kursen mod Frederikshavn.

- Med denne beretning håber vi, at nogle har fået interesse for rosporten, slutter John Kingo Kristensen fra Frederikshavn Roklub, og understreger, at man i klubben sætter kammeratskab og samvær i højsædet..