Billede beskrivelse

- Vi ved ikke, om den er død: Stor hval strandet i bugten ved Ålbæk

31. januar 2026 kl. 20.38

ÅLBÆK: 30-40 meter ude i vandet ved Ålbæk Bugt befinder sig i disse timer en stor hval. 

Det siger Ålbæk-borger Peter E. Nielsen til Kanal Frederikshavn - og til Nordjyske fortæller vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen, at hvalen formentlig "er omkring syv til otte meter lang". 

- Men vi ved ikke, om den er død - eller hvilken art det er, understreger han også over for mediet. 

Og Mogens Sonne Hansen tilføjer: 

- Vi har også skrevet ud til Nordsøen Oceanarium, Københavns Universitet og museer. Skulle de have en interesse i at obducere den, så vil vi forsøge at bjærge den med en gravko. Men det bliver tidligst mandag. 

På grund af en kraftig blæst vil man også først søndag kunne undersøge hvalen nærmere ude i havet. 

Derfor vil man med stor sandsynlighed stadig kunne spotte hvalen - død eller levende - i løbet af søndagen i Ålbæk Bugt. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste