Over 3600 er klar til Coast2Coast
Sportsbegivenheden Coast2Coast må allerede melde udsolgt på flere af de aktiviteter, der finder sted på årets korteste nat fredag 22. juni.
Får for dage siden havde Rico Eiersted fra Strandby, der sammen med de to andre løbetosser Kent Jørgensen og Christian Bak der ovwer 3600 tilmeldte deltagere og udsolgt på ruterne 50 km Bike & Run for 2 pers & 1 cykel, 70 km Cykel - Hyggeruten, 100 km MTB og 105 km cykel - Klosterruten.
På de øvrige ruter, herunder 150 km Cykel - Kongeruten var der stadig ledige pladser.
Ideen til løbet startede tilbage i 2010.
De tre initiativtagere fandt på at starte et natløb på årets længste dag/korteste nat med start fra Skallerup Klit ved solnedgangen klokken 22.22 og løbe tværs over Vendsyssel til Palmestranden i Frederikshavn og se solopgangen klokken 04.16.
Det første år var der en enkelt deltager, men med vedvarende energi og ihærdig indsats blev løbet hurtigt en succes.
I 2017 deltog 3.916 i det store løb, som er en sportsbegivenhed alle over 18 år kan deltage i.
Der er tilmelding frem til søndag den 1. april klokken 23.59 på www.coast2coast.nu.