Seneste nyt
Billede beskrivelse

Lav-selv-tryk: Fotografisk magi med planter og cyanotopi på museum

22. juli 2026 kl. 06.03

SKAGEN: I det gamle havehus i Skagens Museums have, hvor Michael og Anna Ancher havde deres første fælles hjem, inden de flyttede på Markvej og ind i det, som vi i dag kender som deres kunstnerhjem, er der stadig kunst på programmet.

En varm eftermiddag i juli er havehuset, som tidligere har fungeret som café og nu er indrettet som værksted, fyldt med mennesker i kunstnerforklæder, som skaber magi med motiver på papir af planter og blomster fra Anchers Have.

Billede beskrivelse

Det er cyanotopi eller blåtryk, som det også kaldes, der er på programmet på værkstedet henover sommeren. Og det er en ret magisk fotografisk fremkaldemetode, som blev brugt i sidste halvdel af 1800-tallet. og som museet nu deler med dem, der har lyst til at prøve metoden.

Planter bliver til blåtryk

Deltagerne sidder rundt om et bord og lægger sirligt planter og andre genstande på papiret, som er behandlet med en lysfølsom opløsning. De laver hver deres motiver; nogle med lange strå, andre med blade og blomster.

I princippet er det kun som bekendt kun fantasien, der sætter grænser og alle genstande, ikke kun planter kan bruges.

Billede beskrivelse

Og man er også velkommen til at arbejde på andre materialer end det papir museet stiller til rådighed. Man kunne for eksempel lave tryk på t-shirts, på gardiner eller andre tekstiler.

Denne torsdag er der omkring ti deltagere i workshoppen, som laver smukke motiver, lægger glasplade over og tager billedet med ud på græsset i museets have, hvor solens uv-stråler stille og roligt i løbet af få minutter fremkalder motivet på papiret. Genstandene bliver hvide og resten af papiret farves blå af solens stråler.

Processen tiltaler deltager

Herefter er det ind over vasken og skylle papiret og først her sker den virkelige magi og billedet farves blåt på nær der hvor solens stråler ikke har ramt; altså der hvor genstandene, i det her tilfælde primært planterne har ligget.

Billede beskrivelse

- Det er simpelthen en utroligt spændende proces at følge, og så går det jo forholdsvist hurtigt. Blot nogle minutter om fremkaldelsen i solen, fortæller Ulla Thillerup fra Rudersdal, som er en af dagens workshop-deltagere.

- Jeg holder ferie hver sommer i Skagen og deltager altid i ting her på museet, når jeg er her. Der foregår så mange spændende ting på museet, fortæller hun.

Billede beskrivelse

Workshoppen i museets havehus er blot et af mange arrangementer, tilbud og workshops, som museet tilbyder henover sommerferien. Museet har også sanketure på heden, workshops for børn og deres voksne, yoga og meget andet på programmet. Det kan man læse meget mere om på Skagens Museums hjemmeside under fanen ‘Oplev’.

Der er stadig følgende workshops i cyanotopi tilbage henover sommeren

23. juli

30. juli

6. august

Det koster 250 kr at deltage og så kan man alle de tryk man kan nå på dagen.

Workshoppen varer to timer.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste