Billede beskrivelse

Torvedag og kræmmermarked i Gærum

05. september 2023 kl. 06.01

Lørdag 9. september afvikler Gærum samvirke igen Torvedag og kræmmermarked ved Brugsen.

Alle foreninger møder stort set op med aktiviteter for børn og voksne, så der bliver virkelig gang i den.

Der startes med gratis kaffe og rundstykker sponseret af Brugsen. Byrådsmedlem Anders Målmand Christiansen holder velkomsttale, og herefter går formiddagen slag i slag.

Der er sæbekasserally for børnene, og sidst på formiddagen kåres årets Gærum-borger.

Tre gæve mænd fra skolens madhold griller pølser og har godbidder på grillen.

Igen i år er der inviteret til kræmmermarked, og her kan ALLE deltage. Både børn og voksne – Gærumborgere som udenbys kan komme og lave en god handel.

Det er ganske gratis at deltage med en stand – man skal blot huske at bestille plads på 24 40 71 29 – eller i Brugsen.

Med den strålende vejrudsigt for weekenden venter vi alle at få en forrygende dag ved og i Brugsen – som for øvrigt giver 10 % rabat hele lørdagen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste