Brødrene Poul og Karsten H. Pedersen foran det gule hus på Røde Møllevej, hvor deres eventyr tog sin begyndelse.
Det sker

Hør hvordan Danmarks dybeste hemmelighed blev afsløret

10. september 2023 kl. 07:00

Aktive Kvinder inviterer alle interesserede til et spændende foredrag med Karsten Hvam Pedersen, der løfter sløret for, hvordan den civile koldkrigsplanlægning skulle redde Danmark igennem en atomkrig.

Foredraget bliver afholdt torsdag den 28. september klokken 19 i Sæby Spektrum.

I 1994 overhørte den dengang 16-årige Karsten Hvam Pedersen sammen med sin tre år ældre bror Poul en samtale om, at ude ved det gule hus på Røde Møllevej syd for Thingbæk Kalkminer ligger der noget hemmeligt.

Mange ture

Nysgerrighedens ild blev straks tændt hos brødrene, og det blev hurtigt til mange rekognosceringsture til området omkring Røde Møllevej.

Som andre opdagelsesrejsende på ukendt grund arbejdede de sig stædigt ind på, hvad de mistænkelige synlige anlæg i skoven blev benyttet til.

Brødrene havde i 2008 på det nærmeste gennemskuet, hvad der måske gemte sig og ville skrive en bog om deres opdagelser.

Bunkers i Frederikshavn

Herefter begyndte Beredskabsstyrelsen at udvise samarbejdsvilje mod at love, at myndighederne fik lov til at censurere deres bog, fik de en rundvisning i det imponerende bygningsværk med 300 meter lange gange med plads til 350 personer fordelt på 232 rum, 60 meter under jordoverfladen.

I 2012 blev bunkerkomplekset Regan Vest - regeringens og kongehusets atombunker - taget helt ud af Beredskabet og vejen var banet for, at brødrene kunne udgive flere artikler og bøger uden censur.

Karsten H. Pedersen vil ligeledes fortælle om de mange bunkers, der findes i Frederikshavn Kommune.

Annonceret indhold

Nyeste