Dobbeltsalto, glitter og kæmpe show: Flying Superkids kommer til Frederikshavn
Saltomortaler og eksplosive dansetrin.
Det kan man snart opleve i Arena Nord i Frederikshavn, når Flying Superkids indtager scenen 21. og 22. oktober.
Der er garanti for store øjne og klapsalver, når de seje superbørn sætter gang i arenaen med stort lyd- og lysshow. Der vil være både dans, gymnastik, akrobatik og spring på programmet - selvfølgelig tilsat en masse god musik og højt humør.
Flying Superkids består af 60 unge mennesker mellem syv og 19 år, der alle brænder for gymnastikken og for at vise sporten frem. Deres håb er, at mange flere unge får lyst til at prøve kræfter med sport, efter at de har set deres optræden - uanset om det er gymnastik, håndbold eller noget helt tredje.
Der er noget for enhver, når showet går i gang, så både lillebror, mor og bedstefar vil være underholdt af de flyvende superbørn.
Du kan opleve de energiske, springende børn i Frederikshavn, ved at bestille billetter til forestillingen på Flying Superkids' hjemmeside.