Billede beskrivelse

Åbent hus: Vævestuen er så populær, at folk står på venteliste

30. september 2023 kl. 15.01
Opdateret 01. oktober 2023 kl. 17.01

Helle Slotved og de 13 andre vævere i Frederikshavn Vævestue inviterer til åbent hus, også selvom der faktisk ikke er plads til flere vævere i deres lokale på Niels Juels vej 108. De vil nemlig gerne tale om væveri og dele deres interesse med andre.

Billede beskrivelse

- Vi brænder for det gamle håndværk og vil gerne vise frem og fortælle. Vi væver duge, plaider, puder, tæpper, håndklæder, karklude, viskestykker, tasker, tørklæder og babysengetøj. Vi hjælper hinanden og lærer hinanden op, deltager i kurser og laver selv kurser, forklarer Helle Slotved i en pressemeddelelse.

Billede beskrivelse

Hun er formand for vævestuen, og oplever en stor interesse for det smukke håndarbejde. Frederikshavn Vævestuen har 10 på venteliste. 

Væverne håber mange vil kigge ind og snakke om væveri.

Billede beskrivelse

- Vi holder åbent hus lørdag 7. oktober mellem 13 og 17, og der er kaffe/te til alle besøgende, lover Helle Slotved.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste