Seneste nyt
Billede beskrivelse

Velkommen hjem på arbejde; DOKØEN forener historie, udsyn og en helt jordnær fleksibilitet

På den legendariske værftsgrund i Frederikshavn ligger DOKØEN – kontorfaciliteter med dejlig udsigt, plads til at vokse og kvadratmeter til næsten alle formål. I dag har jeg sat direktør og stifter Kaj Christiansen stævne for at få en rundtur og en fornemmelse af stedets mange muligheder. Allerede når man svinger ind på området kan man mærke historiens vingesus; bygningerne hvisker stadig om værftets tid, mens hverdagen indenfor er alt andet end fortid.

17. november 2025 kl. 00.00
Opdateret 17. november 2025 kl. 12.52

En adresse med historie – og håndfaste rammer

Her lå byens stolthed: det gamle værft Danyard. Da de sidste medarbejdere forlod området i 1999, stod man med et enormt areal – fuld af potentiale. Heldigvis var der tænkt langsigtet. FME (Frederikshavn Maritime Erhvervspark) blev etableret, og med solid indsigt i både stedet og dets muligheder blev flere af værftets lejere på grunden – og nye kom til.

I 2014 så DOKØEN dagens lys som udlejningsselskab og står i dag for udlejning af alt fra kontorer og undervisningslokaler til lagerbygninger, værksteder og produktionsarealer.

- I tal taler vi faktisk mere end 23.000 kvadratmeter fordelt på 13 bygninger – en skala, man faktisk fornemmer i kroppen, når man bevæger sig rundt, fortæller Kaj Christiansen.

Kontor livet i administrationsbygningen

Den tidligere Danyard administrationsbygning rummer kontorlokaler til ethvert behov. Uanset om man er nystartet iværksætter eller en mere etableret virksomhed, er rammerne på plads. Og lad os være ærlige: lækker kantinefrokost, byens måske bedste udsigt og problemfri parkering lige udenfor døren er tre argumenter, der næsten besvarer sig selv. Her på Havnepladsen 12 føles det både bekvemt og praktisk – sådan helt ned i maven.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse

Et uformelt samlingspunkt

Oppe på den midterste etage finder man, efter alt at dømme, byens største tekøkken. Her samles man ofte på tværs af brancher – til en hygge snak hen over kaffemaskinen eller en kop afslappet fredagsøl. Og apropos hygge: udsigten, som de fleste kontorer kan bryste sig af, er svær at konkurrere med. Når lyset skifter over havnen, bliver selv dagligdagsopgaver en tand lettere.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse

Fleksibilitet uden snørklede klausuler

- Det kan sagtens være, du som virksomhed starter på 20 kvadratmeter og får vokseværk – så løser vi det nemt, siger direktør Kaj Christiansen, der er dagens rundviser.

- Netop fleksibiliteten – både i kvadratmeter og i lejevilkår – gør vores lokaler ekstra interessante, fortsætter han. 

Hvor meget lange bindinger ofte skræmmer små og mellemstore virksomheder væk, er det ikke tilfældet hos Dokøen. Her kan man justere eller komme videre, hvis behovet ændrer sig.

Mulighederne er mange, fleksibiliteten er i top:

  • Kantineordning
  • Nem parkering også for gæster
  • Hurtig overtagelse
  • Top beliggenhed
  • Fine mødelokaler
  • Fleksible lejemål (fra 20 - 2.000 kvm)
  • Fleksible lejeaftaler
  • FitClub (Fitness kun for lejere)

Maritime omgivelser – mangfoldige lejere

Ja, rammerne er maritime. Men nej, man skal ikke nødvendigvis have saltvand i blodet for at høre hjemme her. 

- Vi har i forvejen en fin blanding, smiler Kaj. Ingeniører og marketingfolk side om side med psykolog og revision.

Netop blandingen gør Dokøen til et oplagt valg, når man vil “flytte hjemmefra” fra hjemmekontoret – eller når virksomheden har brug for mere plads. Lejepriserne er overkommelige, og derfor er mulighederne reelt åbne for de fleste.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse

Kvadratmeter med udsigt til udvikling

Det, der binder det hele sammen, er fornemmelsen af at kunne rykke sig uden at rive teltpløkkerne op hver gang. Man kan begynde småt, teste, justere – og udvide, når det giver mening. Her er både de praktiske og de menneskelige rammer til at lade en god idé blive til en god forretning.

Dokøen er kort sagt et sted, hvor fortidens format møder nutidens behov: masser af plads, ægte fleksibilitet og et hverdagsmiljø, der gør det lidt lettere at gå glad på arbejde. Hvis din virksomhed trænger til luft under vingerne – og en udsigt, der giver lyst til at blive hængende lidt længere – så er Havnepladsen 12 et godt sted at starte.

Læs mere om Dokøen / Havnepladsen 12 lige her.

Interesseret?
Så send en mail og måske I kan finde frem til en aftale eller syn for sagen
kc@fme.dk eller ring på 4041 4501.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste