Annoncørbetalt indhold

‘Det hemmelige marked’ vokser: Hver fjerde bolig bliver solgt som skuffesalg hos EDC Ole Bo Skagen

EDC Mæglerne Ole Bo Skagen kender om nogen sit lokalområde, og de er aldeles godt bekendt med de omkringliggende byers boligtendenser. Forretningen beretter nu om overraskende tendenser i boligmarkedet, der smitter af på salgsmetoderne af boligerne.

25. april 2021 kl. 23:59

Danmarks nordligste spids emmer af jysk idyl, røde tegltag og sommerdrømme, og det er ingen hemmelighed, at danskerne har et godt øje til både Skagen og Ålbæk. I takt med, at det frarådes at rejse ud af landet, har rigtig mange valgt at udleve drømmen om en feriebolig på toppen af Danmark.

Ejendomsmæglerne i EDC Ole Bo Skagen har over 30 års erfaring i byen, og når aktiviteten på boligmarkedet ændrer sig, eller viser utraditionelle tendenser, sætter de skarpt ind for at forsøge at forudse, hvilket præg det vil sætte på områdets salg af boliger. Lige nu løber medarbejderne rigtig stærkt, idet der er en meget stor aktivitet på markedet, og udbuddet kan ikke umiddelbart følge med på denne stigning.

Det ‘hemmelige marked’ er vokset eksplosivt

Udbuddet af boliger i Skagen og Ålbæk er historisk lavt, grundet den forbløffende store aktivitet på markedet, og det har i den grad givet hastigt vokseværk til ‘det hemmelige marked’. Ferieboliger, sommerhuse og villaer bliver solgt som såkaldte ‘skuffesalg’, og særligt sommerhusene er blevet revet ned fra hylderne, inden de overhovedet når at se boligmarkedets lys.

Ifølge boligmediet boliga.dk blev der forhandlet 2.702 fritidshuse i 2020, som ikke blev udbudt til offentligt salg, hvilket er en stigning på 35 procent fra året før, hvor der blev solgt 2.008 fritidshuse.

Det er en fremtrædende stigning, som ejendomsmægler Ole Bo fra EDC Ole Bo Skagen kan nikke genkendende til:

“Når folk ikke kan komme sydpå, drager de mod nord. Sådan føles det i hvert fald her i Skagen. I mine 30 år i branchen har jeg aldrig oplevet så vildt et marked. Vi kan virkelig mærke, at efterspørgslen på sommerhuse og feriehuse i Skagen og Ålbæk er steget eksplosivt.”

Fra venstre: Ole Bo, Max Olesen, Brian Houkjær og Ania Zuk fra EDC Ole Bo Skagen.

Et målrettet salg til interesserede købere

Et skuffesalg, der også omtales som ‘stillesalg’ eller ‘diskretsalg’, betyder, at boligen bliver solgt diskret, uden eksponering på boligsiderne eller i aviserne. Boligen kommer, med andre ord, ikke offentligt til salg. EDC Ole Bo i Skagen beskriver begrebet nærmere:

“Det er egentlig ikke helt sigende at kalde det et skuffesalg, da den aldrig kommer i skuffen. Vi kalder det et stille- eller diskretsalg, da du får præcis de samme fordele som ved et traditionelt salg, blot uden markedsføring. Din bolig målrettes og præsenteres kun for seriøse og interesserede købere via vores effektive køberkartotek,” siger ejendomsmægler Ole Bo.

Hver fjerde bolig sælges som skuffesalg

Ejendomsmæglerforretningen fra det nordligste Jylland fortæller, at den store efterspørgsel på feriehuse, og de mange skuffesalg, umiddelbart ligner en tendens der fortsætter ind i 2021. På trods af den hidtil kolde årstid, hvor interessen for ferieboligerne ellers plejer at være lav, har Max Olesen fra forretningen bidt særligt mærke i den foreløbige statistik:

“Bare her i udgangen af årets første kvartal, har vi solgt over 50 emner, og tendensen med skuffesalg fra køberkartotek er i den grad fortsat ind i 2021, hvor ca 25 % af vores boliger ikke er kommet officielt på markedet inden de er solgt.”

Køberkartoteket er et stærkt værktøj

Køberkartoteket har vokset sig større med samme hastighed som udbuddet på boliger er faldet, hvilket stiller højere krav til ejendomsmægleren, idet køberkartoteket er blevet et væsentligt stærkere værktøj.

“Vi skriver dagligt nye kunder op i vores køberkartotek, enten fordi en anden ejendom er solgt for næsen af dem, eller fordi de ikke får dækket deres køberønsker med de ejendomme, der er udbudt på det officielle marked,” fortæller ejendomsmægler Max Olesen.

Hvis en bolig forhandles fra køberkartoteket, undgår sælger, at der registreres liggetid på boligen, og liggetiden er ellers et velkendt grundlag som købere ofte benytter sig af, når de ønsker at presse prisen på boligen ned. Dette medfører, at der er penge at spare som sælger, og den strategi benyttes i stor stil:

“Sælgerne benytter sig af muligheden af at kunne sælge deres sommerhus diskret, udenom det offentlige marked, og samtidig er der mange, som henvender sig til os, og spørger efter ferieboliger i for eksempel et særligt område, og så handler det egentlig bare om at sætte dem sammen,” siger ejendomsmægler Max Olesen.

Afslag i prisen er blevet en usædvanlig forekomst

Det er helt naturligt, at køberne forsøger at opnå et afslag i prisen ved de afsluttende forhandlinger, men det gennemsnitlige afslag er dog faldet markant i de seneste år. For blot et par år tilbage var der ca 10 procent i afslag på boligpriserne i Skagen, ifølge boligsiden.dk, hvoraf den statistik i dag er på henholdsvis 4 procent og 5 procent for villaer og fritidsboliger, hos EDC Ole Bo Skagen.

“Det er naturligvis nemmest for køber at opnå afslag i prisen på ejendomme, der har været til salg længe. Men hvis ejendommen ikke har været officielt til salg, er der sjældent mere end et symbolsk afslag at komme efter. Det en positiv oplevelse for sælgere, hvis det lykkedes at sælge ejendommen som stillesalg, da du slipper for et stort afslag, betalingen til diverse markedsføringskanaler og offentlig salgsproces,” fortæller Max Olesen.

Hos EDC Ole Bo Skagen tilbydes et gratis salgstjek , så boligen vurderes professionelt inden den sættes til salg - omendskønt den ser det officielle markeds lys eller ej.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu