Billede beskrivelse

Spækhugger skabte trafikprop: Flere hundrede ville se

11. april 2022 kl. 13.31

Spækhuggeren er en forholdsvis sjælden gæst i de indre danske farvande.

Weekenden op mod påske bød dog på en undtagelse, da en af de store delfiner havde forvildet sig ind i Limfjorden. Det skabte til tider trafikale udfordringer på Sønderskovvej øst for Hals, hvor mange hundrede bilister lørdag standsede op for at se nærmere på naturfænomenet.

Billede beskrivelse

I eftermiddagstimerne var det muligt at komme ganske tæt på dyret, som havde taget ophold omkring 100 meter fra kysten. Om den er syg eller om den blot er søgt ind i fjorden for at jage sild er uvist.

Et faktum et det dog, at spækhuggere, i følge Naturhistorisk Museum, lever på alle verdens breddegrader, og at et raskt dyr fortærer op imod 250 kilo mad om dagen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste