Billede beskrivelse

Nu kan du shoppe Gucci, Louis Vuitton og sjældne sneakers i ny butik i Øgaden

03. februar 2024 kl. 12.01

Aalborg får en ny secondhand shop med eksklusive brands som Gucci, Moncler, Louis Vuitton og Dior samt sjældne sneakers fra Nike og Adidas, når DelsouX flytter ind i Turøgade 10 til marts.

- Vores filosofi er, at det skal være nemmere for den modebevidste at shoppe godt secondhand fra premium brands - og samtidig også kunne komme af med det og sælge det videre, fortæller Qais Delsoux, som er medejer af byens nye secondhand shop.

DelsouX er ikke bare en genbrugsbutik...

  • Shop tøj, sko og acessories under kategorierne Luxury Wear og Streetwear
  • Sælg dine varer igennem DelsouX
  • Sælg dine varer til DelsouX for en kontantpris
  • Få byttet din vare med en anden vare hos DelsouX
  • Store Credit - få en pris for din vare, køb en anden vare for værdien.
  • Få lejet din vare ud hos DelsouX
  • Få renset dine sneakers hos DelsouX
  • Køb sneaker-renseprodukter hos DelsouX

Det er han sammen med brødrene Ramesh, som står for webshoppen, og Mansour, som bliver bliver manden bag disken i den nye butik i Aalborg Øgadekvarter.

Qais selv, bliver også at finde i butikken, man han står som regel bag (eller foran) kameraet, når de mange designervarer skal promoveres online til nye kunder.

Placeringen er ikke tilfældig

Indtil videre har DelsouX nemlig kun eksisteret som webshop, men nu rykker de altså ud i virkeligheden med en fysisk forretning. Og placeringen i Øgaden er ikke tilfældig.

Se også
Det er ganske gratis: Hæng dit tøj op hos Butik Gejst

- Aalborg er en by med rigtig mange unge, hvorfor vi strategisk også har lagt os ved siden af HHX Aalborg, som er nabo til vores butik ved Turøgade, forklarer Qais og fortsætter:

- Vi vil gerne vise de unge, at man godt kan være både økonomisk bevidst og tænke bæredygtigt samtidig med at man er med på moden og kan gå til designertøj, siger han.

Luxury Wear og Streetwear - og masser af sneakers

Du finder lige nu mest herretøj hos DelsouX, men en kvindetøjssektion er under opbygning. I begge tilfælde deles varene ind i to universer.

Luxury Wear er det klassiske og luksuriøse fra mærker som Lanvin, Christian Louboutin, og Louis Vuitton, imens Streetwear er mere sporty og urbant fra fx Nike, Adidas og UGG. I denne kategori bugner det desuden med sjældne sneakers.

Den store interesse for fodtøj har ført til lanceringen af et sneaker-renseri i forbindelse med åbningen af butikken Turøgade. Her kan du nemlig indlevere sko i alle materialer til rens.

- Vi vil gerne hjælpe aalborgenserne med at holde deres fine sneakers i god behold så længe som muligt. Forskellige materialer skal håndteres på forskellige måder, og det elsker vi at nørde, fortæller Qais.

Aalborgenserne skal glæde sig

Åbningsdagen er endnu ikke helt fastlagt endnu. Måske d. 1. marts - måske endda lidt før, håber Qais. Allerede nu ved de dog, at de kører med sene åbningstider fra kl. 15-21.

- Aalborgensere kan specielt glæde sig til Mansours brede smil i butikken og SoMe platforme - men helt klart også være enormt brede udvalg, som ikke findes super mange andre steder, slutter Qais.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste