Billede beskrivelse

Det er ganske gratis: Hæng dit tøj op hos Butik Gejst

24. januar 2024 kl. 10.02

Kender du Butik Gejst, den hyggelige lille butik i Fyensgade? Her tilbyder Sofie Ellegaard et væld af varer lige fra fin keramik og smykker til kunstneriske plakater og dekorative nips til hjemmet.

Butikken har også et skønhedshjørne med neglelakker og lækre ting til kroppen fra mindre danske mærker. Og hvis du trænger til en pause, kan du slappe af med en god kop kaffe i butikkens kaffebar.

Billede beskrivelse

Men vidste du, at Butik Gejst også tilbyder en særlig service? Du har nemlig mulighed for at sælge dit aflagte tøj i butikken og det koster ikke noget at have det hængende.

Sælg dit tøj på kommissionsbasis

I Butik Gejst finder du et secondhand-hjørne, hvor Sofie hjælper kunder med at sælge deres tøj på kommissionsbasis. Du kan medbringe op til ti stykker tøj, som Sofie vil forsøge at sælge for dig.

– Det skal være så godt som nyt og passe til årstiden, også skal det ikke være for mange sæsoner for gammelt, siger Sofie med et smil.

Billede beskrivelse

Tøjet får plads i butikken i op til fem uger. Hvis det bliver solgt, kan du vælge at få halvdelen af salgsprisen på en tilgodeseddel til hele butikken eller 40% i kontanter.

– Det koster ikke noget at have tøjet hængende i butikken. Det koster kun noget hvis tøjet bliver solgt, fortæller Sofie.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste