Normal åbner ny butik i Kennedy Arkaden - her er åbningsdatoen
AALBORG: Aalborg får endnu en Normal-butik, når den danskejede detailkæde åbner i Kennedy Arkaden.
Det bliver den syvende Normal i Aalborg.
Den nye butik bliver fyldt med varer inden for blandt andet personlig pleje, makeup, husholdning, rengøring og konfekture.
Det oplyser Normal i en pressemeddelelse.
Sortimentet tæller både kendte mærkevarer og produkter fra mindre kendte brands.
NORMAL har mere end 165 butikker i Danmark og over 1.000 butikker fordelt på 13 lande.
Åbner med fest
Den nye butik i Kennedy Arkaden åbner onsdag 30. september, og dagen bliver markeret med en åbningsfest.
Her kan kunderne se frem til events, konkurrencer og giveaways.
- Åbningsdagen er altid noget helt særligt – en dag, vi hver gang glæder os enormt til. Det er her, vi møder butikkens nye kunder for allerførste gang, og vi ser frem til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse. Ikke kun på åbningsdagen, men hver eneste gang de besøger os, siger Lise Olsen, som er Country Manager.
Normal åbnede sin første danske butik i april 2013.