Billede beskrivelse

Eksklusivt tøjmærke åbner ny butik i midtbyen

30. oktober 2025 kl. 14.00

AALBORG: To unge iværksættere startede med en ny tøjbutik i Aarhus - og siden i København. 

I den kommende weekend åbner makkerparret Thomas Melgaard og Marcus Dahl så hele tre nye butikker - heraf den ene i Friis Shoppingcenter. 

Det fremgår af hjemmesiderne hos både Skagen Clothing og Friis Shoppingcenter

Den nye tøjbutik i shoppingcenteret er en pop op-butik, der åbner første gang lørdag 1. november - og holder åbent til og med 31. januar næste år. 

Billede beskrivelse

Og i Friis bliver det markeret med goodiebags til de første 50 kunder hver dag fra 1. november til og med 4. november. 

Skagen Clothing har - til trods for navnet - rødder i Aarhus, men har tidligere haft en lignende pop op-butik i Skagen i samarbejde med Ruths Hotel

Virksomheden blev stiftet i 2020 af førnævnte makkerpar, da de begge søgte efter nye hørbukser med både kvalitet og komfort. 

Det fandt duoen aldrig, og derfor startede de deres egen forretning, som siden har vokset sig til en millionvirksomhed. 

Du finder Skagen Clothings nye pop op-butik på 1. sal i Friis Shoppingcenter. 

Butikken holder åbent mandag til fredag kl. 10-19, lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 11-17. 

Første gang, dørene bliver slået op, bliver altså nu på lørdag 1. november kl. 10. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste