Nu kommer prisstigningerne på parkering: Så dyrt bliver det
Der kommer flere prisstigninger for bilister i Aalborg
Nu bliver det dyrere at parkere i Aalborg.
Det gælder på flere af de kommunale parkeringspladser i Aalborg Midtby.
Først og fremmest stiger timeprisen med 1 krone i timen i det, Aalborg Kommune kalder grøn og rød zone.
Rød zone
Det er de dyreste steder at parkere i Aalborg ved Gåsepigen, Vesterå, Brandstrupsgade, Rantzausgade og Ågade Torv.
Her stiger prisen fra 16 til 17 kroner.
Grøn zone
Grøn zone er havnefronten mellem broerne fra Strandvejen og ned til havnepromenaden. Derudover er det Fjordmarken og ved Aalborg Kongres- og Kultur Center. Her stiger prisen fra 7 til 8 kroner i timen.
Gul zone
I gul zone, som er ved Sauers Plads, Aabo Plads og Kompas Hotel forbliver prisen 10 kroner i timen.
Dyrere P-licens
For de, der parkerer på mere jævnlig basis, er der også kommet prisstigninger, som er til at mærke.
Prisen for et årskort på parkering er prisen nu 1000 kroner højere end før. Nu koster årskortet 5000 kroner. Et månedskort stiger også, og her hopper prisen fra 400 til 500 kroner.
En direkte konsekvens af de nye takster er, at årskort og månedskort gælder i både grøn og gul zone, og derfor kan billister med månedskort eller årskort i modsætning til før parkere på Aabos Plads.
El- og hybridbiler
Indtil nu har der været særligt fordelagtige forhold for ejere af el- og hybridbiler. Det er slut nu. Ordningen om gratis årskort eller p-licens til ejere af el- og hybridbiler gælder ikke længere.
Ordningen blev indført i 2017 og er nu afskaffet.