Seneste nyt
Billede beskrivelse

By fejrer rund fødselsdag med udendørskoncert

22. maj 2026 kl. 11.03

GODTHÅB: 90 år er en flot alder, og det er uanset, om det er bedstemor eller et forsamlingshus, der fylder rundt.

I dette tilfælde er det sidstnævnte, nemlig Godthåb Forsamlingshus, der 30. maj runder 90 år.

Billede beskrivelse

Da forsamlingshuset ikke kan rumme alle Godthåbs godt 2000 indbyggere, måtte man finde på en anden måde at fejre det på. Og det er altså blevet til en udendørskoncert. Det fortæller Godthåb Borgerforening i en pressemeddelelse.

Lørdag 30. maj klokken 17.30 er der altså lagt op til den helt store fest.

Hovednavnet et det nordjyske band Casper Dybdahl & Brothers, der spiller americana. En genre, hvor country, folk soul og rootsrock smelter sammen til fede toner.

Billede beskrivelse

Til opvarmning er det singersongwriter Thomas Guldager & Ven, der giver den gas med diverse covernumre.

På bålpladsen ved Ridemandsmøllen kan man købe mad og drikke, men ellers er der lagt op til festivalstemning. Gæster er velkomne til at medbringe festivalstol, picnictæppe eller liggeunderlag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste