Billede beskrivelse

Ny varehuschef i Skalborg: Glæder sig til at møde kunder og kolleger

13. juni 2024 kl. 10.01
Opdateret 16. juni 2024 kl. 19.19

Mark Jeppesen overtager varehuschef-posten i Bilka Skalborg efter Peer Thomassen, som efter 22 år i varehuset går på pension.

Det er en erfaren Salling Group-herre, som skal i spidsen af Bilkas største varehus, Skalborg fra 1. september. Den 49-årige Mark Jeppsen har været en del af virksomheden i 26 år - de seneste tre år som varehuschef i Bilka Herning, men nu går turen længere nordpå, da den nuværende mand i spidsen i Skalborg, Peer Thomassen, går på pension til september.

- Jeg er mega-spændt. Jeg glæder mig helt enormt meget til at komme til Skalborg og lære kunderne og mine mange dygtige kolleger at kende. Jeg blinkede ikke to sekunder, da jeg fik muligheden. Det bliver spændende, men det er også med en stor portion respekt for min forgænger. Peer har været på posten i 22 år og har gjort det rigtig godt. Det er et enormt veldrevet varehus, jeg overtager, siger Mark Jeppesen.

Se også
Efter ombygning: Populær restaurant i Nørresundby klar med nyt koncept

Han har rødder i det nordjyske og har haft sommerhus i området i mange år, så han kender byen særdeles godt.

- Jeg glæder mig til at komme retur til det nordjyske, og jeg har et godt kendskab til byens logistik og City Syd.

Han ser frem til sammen med kollegerne at præge og påvirke Bilka Skalborg i fremtiden og er ydmyg over at have fået opgaven.

Mark Jeppesen har været varehuschef siden 2005 - på nær de seneste tre år, har det været i føtex.

Billede beskrivelse

Solid erfaring

Regions- og indkøbschef i Bilka, Lisa Kaae Kildsgaard, er ikke i tvivl om, at Mark kan løfte arven efter Peer Thomassen i Skalborg.

- Mark har en lang og solid erfaring i virksomheden og har de seneste år i Herning leveret nogle rigtig flotte resultater på den helt rigtige måde – nemlig igennem sit arbejde med teamet i huset. At overtage kædens største varehus kræver noget særligt, og det har Mark. Han har en rolig og afbalanceret facon, uden at man nogensinde er i tvivl om hans passion. Hans balance imellem de essentielle menneskelige aspekter af vores forretning og vigtigheden af at levere resultater er imponerende, og han har et fantastisk øje for talent og udviklingsmuligheder på alle niveauer. Derfor er jeg meget glad for, at Mark har sagt ja til at drive Bilka Skalborg videre efter Peer, siger hun.

Skalborgs nye varehuschef bor med sin kone og tre børn i Skanderborg. Han holder af at løbe, spille tennis og paddel, og så betegner han sig selv som en vinnørd. Sammen med andre vinentusiaster bliver det til vinrejser rundt i verden.

Se også
Nu giver midtbyens butikker tilskud til din p-billet
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste