Billede beskrivelse

Efter ombygning: Populær restaurant i Nørresundby klar med nyt koncept

12. juni 2024 kl. 11.05
Opdateret kl. 13.42

- Nu kan vi endelig løfte sløret for, hvad vi har gået og bakset med på det seneste, fortæller Marikka Nielsen fra Restaurant Lille Nyhavn i Nørresundby.

Hun er en af indehaverne af den lille, hyggelige og familiedrevne smørrebrødsrestaurant, som ligger på Solsiden ned til vandet på adressen Strandgade 6. Her har de været i gang med den helt store ombygning af lokalerne.

- Vi har taget det i etaper, så vi har kunne holde åbent samtidig med. Så der har virkelig været gang i den herinde de sidste måneder, fortæller Marikka til Aalborg-nu.

Billede beskrivelse

Is og delikatesser

Ombygningen er led i et helt nyt koncept hos den populære café, som de nu er klar til at fortælle gæsterne nærmere om. Det sker nu på fredag d. 14. juni, hvor Lille Nyhavn åbner dørene til deres nye is-bar og delikatesse-afdeling. 

- Fremover kan man købe gammeldags isvafler og belgiske vafler her. Vi har købt masser af is hjem til sommeren fra både Premier og Kastberg. Vi har manglet et sted at købe is her på Solsiden, så vi besluttede os for at lave det selv, fortæller Marikka med et smil.

Se også
Stort plantemarked i Østre Anlæg er tilbage

Derudover vil Lille Nyhavns delikatesse-afdeling byde på god kaffe, hjemmelavede sandwiches, paninier, kager, forskelligt hjemmebagt brød, croissanter med hønsesalat og meget andet.

Caféen kommer fremover til at holde åbent allerede fra kl. 11, så man kan svinge forbi på Strandgade 6 og hente en kaffe-to-go, frokost på farten eller en tidlig is.

- For at fejre, at vi endelig kan præsentere vores nyheder, laver vi et lille åbningstilbud på fredag. Her vil der være gratis is til de første 50 kunder, så det er bare med at være på stikkerne fra kl. 11, slutter Marikka.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste