Nyt koncept hos Vinshoppen i Vejgaard: Vil sætte fokus på fællesskabet
Hvad har en god gåtur og et godt glas vin til fælles? Begge er grobund for gode samtaler.
Så hvad mon sker, hvis man kombinerer dem?
Det kan du finde ud af, når Vinshoppen holder ”Wine & Walk” i Golfparken torsdag den 25. april.
Vil sætte fokus på fællesskabet
Vinshoppen er en lille familiedrevet virksomhed, der ligger i Vejgaard. Siden 1928 har de leveret vin til aalborgenserne, og er ifølge ægteparret Lotte og Allan Jensen, der sammen driver forretningen, også en af Aalborgs ældste vinbutikker.
Sammen med Aalborg Firmaidræt sætter de nu fokus på fællesskabet fremfor vinen med deres nye vinsmagningskoncept ”Wine & Walk”.
Det går konceptet ud på
Konceptet går ud på, at man begiver sig ud på en planlagt rute i Golfparken på cirka en kilometer og går ruten ad seks omgange. Hver gang man krydser start, får man skænket et nyt glas vin.
Lyder det som noget for dig, er det bare om at melde dig til.