Kom til fredagsbar med hjemmelavede drinks og dirty nachos
Fra på fredag den 3.maj inviterer Freddy Green til fredagsbar. Et nyt koncept, som du kan få glæde af hver fredag i tidsrummet kl.15.00 til 20.00.
Her kan du nyde en fyraftensøl, drink eller vin og fejrer begyndelsen på weekend.
– Vi håber at så mange som muligt vil komme ned, nyde en kold lækker øl eller drink sammen med venner eller kollegaer, og ønske hinanden en god weekend, siger indehaver Frederik Löwe
Der vil være billige priser på fadøl, hjemmelavede drinks som fx Espresso Martini, Gin&Tonic og Apperol Spritz samt kvalitetsvin i både rød, hvid og rosé.
– Det er da ægte sommer vibes, siger Frederik.
Det bliver også muligt at købe nachos ala Freddy med cheddarost hjemmelavede salsasauce, avocadocreme og en snackbowl med røgede mandler, oliven, rodfrugtchips.
- Nachos kommer også i en “dirty” variation med kylling, syltede chilier og parmesan, fortæller Frederik, der glæder sig til at byde gæsterne på weekendhygge for første gang til fredagsbar i morgen.
Sommer-sortiment
Du kan få en fadøl 40cl til 39 kr., drinks koster 49 kr., og vin koster også 49 kr. pr. glas.
Priserne gælder hver fredag fra kl. 15 til lukketid, men sortimentet er herefter tilgængeligt torsdag-lørdag til stadig favorable priser som 59,- for fadøl, 69,- for drinks.
I sommerferien er hele sortimentet tilgængeligt hver dag.