Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Bodegasnak: Smedekroen
De næste etaper af Tour de Bodega er henlagt til den centrale del af Aalborg, og her ligger de brune værtshuse så tæt, at der på det nærmeste er tale om en sprinteretape. Vi befinder os i mit gamle nabolag, så her bilder jeg mig ind, at jeg er ret meget på hjemmebane, når det kommer til kvarterets små åndehuller.
Vi starter med et besøg på et værtshus af den helt klassiske slags, som er perfekt til en laaaaang aften med terninger, flaskeøl og fernet branca - eller bare til en hurtig visit, før turen går videre til Gaden. Vi skal en tur på Smedekroen.
Centralt placeret i studiebolig-land
Hvis du ikke allerede er bekendt med Smedekroen, så er vi i området omkring Frederikstorv, nærmere betegnet hjørnet af Danmarksgade og Niels Ebbesensgade, lige ved siden af Netto.
Min første lejlighed - en faldefærdig hybel, som jeg delte med to kammerater - lå lidt længere nede ad Niels Ebbesensgade, og således havde vi vores daglige (og natlige) gang her i området omkring Smedekroen.
Hverdagene gik dengang med mere eller mindre tilfældige jobs og/eller studier, men hver fredag og lørdag (somme tider også torsdag …) stod vores dør åben, og så var der fest. Jeg skal undlade at dele i detaljer, hvordan det gik for sig - men i hvert fald var det sikkert, at omkring midnat var det tid til at rykke festen videre.
Målet for vores ekspeditioner var som regel altid Gaden, men det viste sig at være en tilbagevendende udfordring at komme forbi “Smeden”, uden lige at stikke hovedet ind til en lille øl og måske et shot på vejen. Der var altid gang i den på weekend-aftener, og beliggenheden i studiebolig-land gjorde også, at publikum var af yngre dato og priserne var mere SU-venlige end Gaden.
If it ain't broken...
Det er vel godt og vel 20 år siden, vi hang ud på Smedekroen mindst en gang om ugen. Men da jeg træder ind denne eftermiddag, er der ikke ændret på ret meget. If it ain’t broken, don’t fix it - og Smedekroen fejler ikke en skid.
Krostuen er hyggeligt indrettet med rustikke borde, og her er masser af siddepladser, på trods af, at det faktisk ikke er et ret stort sted. Der er et lille aflukket område bagerst i lokalet, hvor jeg husker at specielt én i vores vennegruppe havde det med at døse hen, når timerne blev små. Ellers er der det, der skal være - den store bardisk dominerer lokalet, og dagens servitrice holder et vågent øje med gæsterne, mens hun med hurtige hænder bekæmper de tomme glas. Den store klokke hænger på sin plads og våger over raflestationen, hvor raflebægre og terninger ligger klar til næste spil.
I dag har jeg ikke mulighed for at blive hængende i terningespil og flaskeøl - næste værtshus kalder. Men jeg byder krostuen et: “Tak for i dag, og på snarligt gensyn!”. Den lavmælte snak brydes af et “Hej, hej!” fra baren, og så går livet ellers sin vante gang på Smedekroen. Jeg glæder mig til næste gensyn.
