Billede beskrivelse

2,5 tons tøj: Kæmpe vintagemarked indtager Vestbyen

27. april 2026 kl. 06.01

AALBORG: "Kom til Danmarks mest populære og unikke vintage pop-up-marked". 

Sådan lyder det i en Hello Vintage-begivenhed på Facebook.

2. maj indtager Hello Vintage Freja Hallen i Aalborg Vestby med et kæmpe vintagetøjsmarked.

Her kan besøgende gå på opdagelse blandt 2,5 tons tøj, oplyser arrangørerne.

Udvalget består af nøje udvalgt vintage- og secondhandtøj fra 70'erne, 80'erne, 90'erne og 00'erne.

Prisen lyder 360 kroner pr. kilo tøj, hvilket vil sige, at du betaler efter tøjets vægt.

Det koster 30 kroner i entré. Køber du entré online, får du beløbet retur ved tøjkøb. Børn op til og med 14 år har gratis entré.

- Hello Vintage fungerer lidt som en slikbutik - bare med vintagetøj.

Vintagemarkedet finder sted på Vestre Fjordvej 15, 9000 Aalborg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste