Billede beskrivelse

Skal du med til fakkelløb 2026?

28. januar 2026 kl. 08.00

AALBORG: Når mørket falder på 7. marts, forvandles skovområdet ved FC Beton til rammen om en helt særlig oplevelse. 

Fakkelløb 2026 inviterer store og små med ud i naturen til en magisk aften, hvor mere end 600 fakler lyser stierne op og skaber en eventyrlig stemning.

Arrangementet byder på oplevelser for alle. Familier og naturelskere kan nyde en rolig gåtur gennem skoven, mens de mere aktive kan udfordre sig selv på løberuten. 

For de yngste er der en særlig børnejagt, hvor de undervejs leder efter skjulte bogstaver, som tilsammen danner et hemmeligt ord. Alle børn belønnes for deres indsats med en lille gave og et diplom.

Fælles for alle ruter er den hyggelige afslutning ved bålet, hvor deltagerne kan lune sig, nyde en skål varm suppe og dele aftenens oplevelser.

Fakkelløbet afvikles vanen tro i regi af FDF Sønderholm-Frejlev. Arrangementet løber af stablen mellem 19 og 21 og tilmelding sker via FDF’ernes hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste