Seneste nyt
Billede beskrivelse

Sticchi udvider åbningstiderne: - Jeg gør, som mange af mine gæster ønsker

Antonio udvider efter travl sæson

26. september 2026 kl. 14.01

AALBORG: Efter en sommer med stor kundetilstrømning udvider Antonio Sticchi nu åbningstiderne i sit napolitanske landkøkken på Kastetvej. 

Fremover kan der også bestilles pizza og andre italienske herligheder om aftenen, hvor der nu holdes åbent fra klokken 16.30 til 20.30.

Beslutningen kommer efter en hektisk sommer. 

Antonio lukkede sit oprindelige pizzeria i 2024 og var væk fra branchen i et par år. 

I april genåbnede han i nye lokaler, og siden har der været meget travlt. 

Nu er sommersæsonen dog slut, og den populære pizzabager har fået mere luft i kalenderen. 

- Så jeg gør, som mange af mine gæster ønsker, nemlig at udvide åbningstiderne, forklarer Antonio. 

Han slog netop dørene op til det nye sted med en klar ambition om igen at servere mad efter de principper, han selv er vokset op med. 

- For mig handler det især om fokus på gode råvarer, klassiske opskrifter og ordentlig tilberedning. Jeg bager pizzaer i Aalborg, men de skal smage, som de gør i Napoli, smiler den vellidte italiener. 

Billede beskrivelse

Mange stamkunder

Antonio glæder sig da også over, at mange stamkunder fra det gamle pizzeria i Vestbyen er vendt tilbage. 

- Og nye kommer fortsat til, siger han og hæfter sig ved den travle sommer: 

- Det har været helt vildt. Især omkring Tall Ships Races kunne vi næsten ikke følge med efterspørgslen. Heldigvis havde jeg hjælp fra familie og gode venner til at klare presset, beretter pizzabageren, der elsker kontakten med gæsterne. 

Mange kigger ikke kun forbi for at hente en pizza, men også for at få en snak over disken om alt fra ingredienser og tilberedning til stillingen i Serie A. 

Antonio er naturligvis glødende Napoli-tilhænger.

Sticchis Pizzeria har også åbent til frokost fra klokken 10 til 14.30. 

Dog holdes der lukket om tirsdagen. 

Udover pizzaer serverer Antonio også andre lækkerier fra det napolitanske landkøkken - herunder pasta og panini.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste