Seneste nyt
Billede beskrivelse

Både nye og erfarne ryttere tog del i traditionsrig jagtridning

28. september 2026 kl. 08.02

HALS: Smuk natur, fællesskab og spænding gik hånd i hånd den forgangne lørdag i landskabet omkring Hals. 

Her afviklede Hals Rideklub årets jagtridning med godt 20 ekvipager fordelt på såvel erfarne jagtryttere som flere førstegangsdeltagere.

Dagen forløb under gode forhold med fint efterårsvejr, og ifølge arrangørerne var stemningen høj blandt såvel ryttere som publikum. 

Billede beskrivelse

- Flere red jagt for første gang, og de er helt klart blevet bidt af sporten, fortæller Tina Bols Pedersen fra Hals Rideklub.

Publikum havde også gode betingelser. 

Langs ruten blev tilskuerne guidet til de bedste udsigtspunkter, så de kunne følge rytterne gennem springserierne og opleve jagtens mest spændende passager på tæt hold.

Billede beskrivelse

Dramatiske øjeblikke

Dagen bød på enkelte dramatiske øjeblikke. 

En rytter blev smidt af hesten, mens en anden blev ramt på knæet af et spark. Begge var dog ved godt mod og fortsatte jagten.

Opløbet adskilte sig fra tidligere år. 

Billede beskrivelse

I stedet for at belønne den hurtigste ekvipage var fokus lagt på kontrol og præcision, hvilket gav et anderledes udfald end ved et traditionelt væddeløb.

Hos ponyerne gik sejren til Mille Hemmingsen på Bailey, mens Tine Vestergaard på Dannevang's Miss Apache vandt opløbet for heste. 

Billede beskrivelse

I rævehalejagten blev Nora Kortermand Højsleth på Kraghereden's Yepa dagens vinder.

Præmierne var sponsoreret af AB Rideudstyr, Horse og Danish Agro. 

Dermed kunne Hals Rideklub sætte punktum for endnu en vellykket jagtridning, hvor både rutine og nye kræfter mødtes om glæden ved ridesporten.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste