Seneste nyt
Billede beskrivelse

Sådan skal Mølholmsvej og Annebergvej se ud i fremtiden

28. september 2026 kl. 06.02

AALBORG: Hvordan skal Mølholmsvej og Annebergvej indrettes i fremtiden?

Det spørgsmål inviterer Aalborg Kommune borgere og andre interesserede til at drøfte ved et borgermøde mandag 5. oktober på Hasseris Gymnasium.

På mødet vil rådmand for Teknik og Miljø, Peter Lindholt, og stadsarkitekt Jens Rex præsentere de foreløbige planer og de rammer, der ligger til grund for projektet.

Billede beskrivelse

Rammerne for tilslutningsanlægget og koblingen til Mølholmsvej er allerede fastlagt. 

Borgermødet handler derfor om indretningen af den nye vejstrækning.

Mere trafik på vej

Når den 3. Limfjordsforbindelse åbner, vil Mølholmsvej og Annebergvej få en ny rolle som indfaldsvej til den vestlige del af Aalborg.

Kommunen forventer samtidig, at trafikken på strækningen vil stige.

Der arbejdes med et forslag om at omdanne Mølholmsvej og Annebergvej til en moderne indfaldsvej, som kan håndtere den stigende trafik.

Planerne omfatter også forholdene for gående og cyklister samt mere grønt langs vejen.

Billede beskrivelse

- Når den 3. Limfjordsforbindelse åbner, vil Mølholmsvej og Annebergvej få en ny rolle som indfaldsvej til den vestlige del af Aalborg. Det betyder, at trafikken på strækningen forventes at stige, siger Peter Lindholt, rådmand i Teknik og Miljø.

Efter den indledende præsentation får deltagerne mulighed for at besøge en række cafestationer, hvor kommunens medarbejdere står klar til dialog om projektet.

Mulighed for at sende input

Borgermødet finder sted mandag 5. oktober 2026 klokken 19-21 i festsalen på Hasseris Gymnasium, Hasserisvej 300 i Aalborg.

Mødet begynder med en præsentation af den fremtidige udformning af Mølholmsvej og Annebergvej. 

Billede beskrivelse

Fra klokken 19.30 til 20.40 er der drøftelser og mulighed for at komme med input ved temastationerne. 

Aftenen afsluttes med en orientering om de næste skridt.

Det kræver tilmelding at deltage i borgermødet.

Billede beskrivelse

Det er også muligt at sende input, hvis man ikke har mulighed for at deltage. 

Alle input skal afleveres digitalt via projektets høringsformular.

Fristen for at indsende input er 19. oktober 2026.

Tilmeld dig borgermødet her.

Program

Kl. 19.00-19.30:
Velkomst og præsentation af den fremtidige udformning af Mølholmsvej og Annebergvej.

Kl. 19.30-20.40:
Drøftelser og input til projektet ved temastationer.

Kl. 20.40-21.00:
Afrunding, orientering om næste skridt og tak for i aften.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste