Seneste nyt
Billede beskrivelse

Politiet tjekkede studentervogne - og fandt kun få overtrædelser

01. juli 2026 kl. 13.01

TRAFIK: Det er nærmest umuligt at undgå de dyttende og hujende studentervogne, der i disse dage spreder god stemning over hele landet.

Hos Nordjyllands Politi vil man imidlertid også sikre, at de rullende festmaskiner også er sikre at køre rundt i. Derfor foretog de i løbet af weekenden kontrol af i alt 17 vogne i Nordjylland - og det så godt ud.

- Det er en fornøjelse at møde de unge mennesker på en af deres helt store festdage. Vi oplever generelt, at både vognmænd, chauffører og studenter tager sikkerheden alvorligt, og det er positivt at se det store fokus på at skabe en god og tryg oplevelse for alle. Årets kontroller viser heldigvis, at langt de fleste er godt forberedte, og at sikkerheden bliver prioriteret, siger politikommissær Claus Kjær-Pedersen i en pressemeddelelse.

I et tilfælde viste det sig dog, at chaufføren kørte rundt med et udløbet kategori C-kørekort - i daglig tale stort kørekort. Chaufføren blev skiftet ud med en anden med et gyldigt kort.

I en anden vogn var en ildslukker ikke efterset som krævet, men den blev også skiftet ud med en lovlig.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste