Seneste nyt
Billede beskrivelse

Politiet har afgivet skud i Aalborg

02. oktober 2026 kl. 15.38

AALBORG: En anmeldelse om "nogle voldsomme uoverensstemmelser mellem to personer" udviklede sig fredag dramatisk.

For kort efter at to uniformerede patruljer var ankommet til en adresse i Suensonsgade i Aalborg, opstod en situation, som var så truende, at polititjenestefolkene afgav skud. 

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

- Ingen er dog kommet til skade som følge af politiets skudafgivelse, men vi er selvfølgelig til stede derude i øjeblikket med en del synligt politi, siger vicepolitiinspektør Lene Madsen.

Der pågår nu et større efterforskningsarbejde af de nærmere omstændigheder. 

Den skal fastslå, hvad der er sket før, under og efter. 

- De præcise detaljer op til, under og efter skudafgivelsen kan vi derfor i sagens natur ikke gå ind på nuværende tidspunkt. Det skal en efterforskning afdække nærmere, understreger Lene Madsen. 

Hun tilføjer, at politiet betragter situationen som en isoleret hændelse - og ikke en banderelateret hændelse, lyder det. 

Én person er anholdt i sagen. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste