Kæmpe rocknavn kommer til Skovrock
AALBORG: Skovrock har gjort det igen.
Næste år stikker en af musikhistoriens største rocknavne vejen forbi Skovdalen.
Alice Cooper spiller til Skovrock 12. juni 2027. Han er kendt for sine vilde liveshows og for hits som Poison, School's Out og No More Mr. Nice Guy.
- Vi er utrolig stolte over at kunne præsentere Alice Cooper i Skovdalen. Det er en artist, der på alle måder passer til formatet med en stor udendørs koncert i Skovdalen, hvor publikum kommer helt tæt på kunstneren– og vi forventer en helt særlig aften, når en af rockens største legender går på scenen i Aalborg, siger Finn Karstenskov fra foreningen RIM.
Alice Cooper er det første navn til Skovrock 2027. Han er kendt for vilde og makabre sceneshows, der passer til den dystre rockmusik. I 2024 var musikikonet forbi Aarhus, hvor han fik fem ud af seks stjerner af musikmagasinet Gaffa.