Seneste nyt
Billede beskrivelse

Nyt gavlmaleri er skudt op i Aalborg forstad: Her kan du se det

04. juli 2026 kl. 14.04

SKALBORG: Den anerkendte hollandske kunstnerduo Telmo Miel har færdiggjort et stort indendørs gavlmaleri.

Kunstnerduoen består af Telmo Pieper og Miel Krutzmann, som har skabt værket i samarbejde med Kirk Gallery. Det tog fem dage at male gavlmaleriet.

Billede beskrivelse

Den tidligere Gasa-bygning, hvor blomster, frugt og grøntsager gennem årtier blev handlet, har været den store inspirationskilde.

Men i stedet for at skildre selve auktionshallen har Telmo Pieper valgt at gå et skridt længere tilbage i historien.

Billede beskrivelse

– Jeg syntes, det ville være lidt kedeligt bare at male kasser med varer. Derfor ville jeg vise landbruget, før produkterne kom ind på auktionen, fortæller han.

Motivet viser en ung pige med både moderne rygsæk og gammeldags flettet kurv omgivet af blomster og en gammel le over skulderen.

Billede beskrivelse

Midt i gavlmaleriet bliver der monteret en stor skærm. Den er tænkt ind som en del af værket, og et digitalt motiv skal udfylde den del af billedet, som skærmen dækker.

– Jeg har lavet kompositionen, så skærmen bliver en naturlig del af værket i stedet for at virke forstyrrende, siger Telmo Pieper.

Billede beskrivelse

Farverne er nøje afstemt efter de eksisterende mursten.

– Jeg kan godt lide at lade murstenene være en del af maleriet. De har nogle virkelig flotte farver, fortæller han.

Omkring 80 procent af gavlmaleriet er malet med pensel, mens de sidste detaljer er udført med spraymaling.

Billede beskrivelse

Gavlmaleriet er udført i Auktionshallen i det nye kulturhuset, som ligeledes går under navnet Auktionshallen. Kulturhuset ligger på Gøteborgvej 2 i Skalborg.

Stefan Kaptain og Kristian Højmark-Breiner, som står bag kulturhuset, glæder sig over resultatet.

– Det er et værk, man får lyst til at blive siddende og kigge på. Det skaber en helt særlig stemning i rummet, siger Kristian Højmark-Breiner.

Billede beskrivelse

Det indendørs gavlmaleri er skabt til kulturhusets brugere, men ambitionen er også, at kunstinteresserede og turistgrupper fremover skal kunne opleve værket.

Billede beskrivelse
Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste