Vinen trives, men markerne svides af: Klimaet udfordrer traditionelle afgrøder

VANDET: Rondo og solaris.

Det er navnet på de vinsorter, Esben Oddershede bruger i sin "Bleghulevin". Rondo til rosé og rødvin, solaris til hvidvin. Vinstokkende står på kalkbund på en sydvendt skråning ned mod Vandet Sø, og der står de rigtig godt. For i modsætning til mange af afgrøderne på de nærliggende marker, trives vinen med sol og varme, mens markafgrøderne er svedet af.

For Esben Oddershede giver det anledning til eftertanke. Set fra hans vinmark er det et billede på en udvikling, som vil fortsætte i takt med at klimaet ændrer sig. Og frem for at se til, kræver udviklingen handling i forhold til den måde, markerne drives på.

Og det ved Esben Oddershede noget om. Gennem et langt landmandsliv har han arbejdet med planteavl. Gennem seks år var han formand for landsudvalget for planteavl, og selv om han ikke længere er direkte involveret i driften af sin tidligere gård, følger han aktivt med.

- Nutidens klima vil næppe ændre sig til, hvad det var engang. Derfor er vi nødt til at omstille os til at dyrke andre afgrøder end hidtil, siger Esben Oddershede og tilføjer, at det i denne sommer, som den hidtil er forløbet, er flerårige afgrøder, vintersæd, majs - og vin, der har klaret sig bedst med sol, varme - og meget lidt regn.

Vinmarken ligger på en sydvendt skråning ned mod Vandet Sø. Her trives vinstokkene med rødderne plantet i en kalkholdig undergrund, der giver smag til Esben Oddershedes "Bleghulevin", som har sit navn efter lokaliteten, hvor vinen vokser. Arkivfoto: Peter Mørk

- Vinen klarer sig ekstra godt i år, men Danmark bliver aldrig et vinland. Det vil fortsat være en niche, men vinen er et godt eksempel på, hvordan vi med dagens klima er kommet nærmere på sydeuropæiske tilstande, siger Esben Oddershede.

Før vinen var det majs.

- Da jeg var ung, sagde man, at den gamle Hovedvej 1 mellem Esbjerg og København var nordgrænsen for majs. Det var dengang. Forædling og et anderledes klima gør, at vi i dag dyrker majs over hele landet, siger Esben Oddershede.

Svært at ændre

Godt inde i endnu en varm og indtil videre også tør sommer konstaterer han, at det er et problem, at landmændene er begrænset i deres muligheder for at lave markplaner, der tager højde for klimaet.

- Nu er det helt tydeligt, at afgrøder som vinterhvede og vinterraps har klaret sig bedst i år, mens vårsæden ikke kommer op. Med tanke for klimaet bør vi have en anden fordeling mellem afgrøderne, for det giver ingen mening at så vårsæd, hvis planterne svider af. 

Esben Oddershede ser to problemer. Det ene er, at vårsæden trives dårligt med lidt nedbør og meget sol og varme. Det andet er, at når vårsæden ikke trives, optager planterne heller ikke den gødning, marken tilføres. Det øger risikoen for udvaskning af næringsstoffer, når det igen sætter ind med regn.

Men hvorfor så ikke bare ændre markplanerne, så der satses mere på vinter- og efterafgrøder.

- Arbejdet med markplanerne er i stor udstrækning flyttet fra landmandens skrivebord til at være et myndighedsanliggende. Det er her, det besluttes, hvordan fordelingen mellem afgrøderne på marken skal være, og i det spil er landmanden blevet klient hos sin planteavlskonsulent, som hjælper med at sikre, at markerne tilsås efter reglerne mere end med tanke for, hvilke afgrøder, der klarer sig bedst i det klima, vi ser nu og fremover.

Lige nu gør tørken det svært for græsset at vokse efter det sidste slet. Det samme gælder for flere af de afgrøder, der er sået i foråret. Planterne har ikke nået at udvikle rødder og svides derfor væk, forklarer Esben Oddershede. Foto: Martin Damgård

Esben Oddershede har ikke et bud på, hvornår klimatilpasning bliver en tydeligere del af arbejde med markplanlægningen. Men med øje for sine vinstokke, der trives på skråningen mod Vandet Sø konstaterer han, at det er en problemstilling, man må forholde sig til.

- Nu kan jeg i hvert fald dyrke min vin. Og det er muligt at dyrke flere og flere sorter, men ikke hvad som helst. Vi er i Danmark, og selv om det er blevet varmere, er det ikke som i Sydeuropa, siger Esben Oddershede som efter nogle års arbejde med vinen nu er så langt med at udvikle den, at han producerer langt mere, end det er muligt selv at konsumere.

Smag af Thy

"Bleghulevinen" har allerede Nationalpark Thys logo på etiketten som tegn på, at den er produceret i tilknytning til nationalparken, men nu vil Esben Oddershede gøre lidt mere ud af markedsføringen af vinen som endnu et produkt fra nationalparken på linje med andre fødevarer blandt andet honning og kødprodukter. 

Så fremover er smagen af Thy også rosé, rødvin eller hvidvin lavet på druer fra vinstokkene på den kalkholdige, sydvendte skrænt ved Vandet Sø. Det kaldes "terroir" - et fransk ord som bruges om noget unikt, der kommer til udtryk i samspil mellem vinavlerens arbejde med druer, der passer til voksestedet, jorden og alle de andre forhold, der giver vinen smag efter voksested, klima og jordbundsforhold.

- Vinen skal sælges lokalt, og jeg tror, der er et marked for den. Ligesom der er et marked for andre lokalt producerede fødevarer, som udnyttes lokalt. Det er en god historie og der knytter sig historier til hvert enkelt produkt, siger Esben Oddershede og tilføjer, at vindyrkning i  større landbrugssammenhæng kun er en niche på de hjemlige breddegrader.

Bleghule har i øvrigt navn efter de kalksten, bleger, der blev gravet ud længere oppe i skrænten bag Esben Oddershedes vinmarker. Med håndkraft og til brug på de omliggende marker. Hvor det skete er endnu i dag tydeligt i bakken.