Billede beskrivelse

Skæv mand uden kørekort havde taget joint med i bilen

Tirsdag bragte politiet bragte en bil til standsning i Nykøbing, og det udløste flere sigtelser til føreren

25. januar 2023 kl. 09.05

NYKØBING: En patrulje fra lokalpolitiet i Thisted var tirsdag på vejene på Mors.

Her stoppede de omkring kl. 12.55 en mandlig bilist på Frydsbrøndvej i Nykøbing.

Bag rattet sad en 48-årige mand fra Sydmors, som blev skønnet påvirket af narkotika. Han blev derfor anholdt med henblik på at få udtaget en blodprøve.

Det viste sig derudover, at manden ikke havde noget kørekort, idet han ikke havde generhvervet det efter tidligere at være blevet frakendt.

Endelig fandt politiet en enkelt joint i bilen, så manden fik en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer oveni handlen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste