Sidste chance for at se fortiden: Tysk bunker dækkes snart til
I forhold til de fleste andre bunkers i Hanstholm ser en lille "Siegfried-bunker" på marken øst for Hvedemarken i Hanstholm ikke ud af ret meget. Nu er anlægget gravet fri efter 79 år under mulden og torsdag er der "åben udgravning" på stedet
I sidste uge indledte Nationalmuseet og Bunkermuseum Hanstholm/Museum Thy udgravningen af en tysk bunkerstilling fra 2. Verdenskrig på en mark øst for Hanstholm.
Udgravningen på marken fortsætter i denne uge, og når museernes undersøgelser på stedet er afsluttede, dækkes den lille bukker og sporene af den stilling, som bunkeren er en del af til igen. Dermed bliver anlægget ligeså usynligt, som det har i de 79 år, der er forløbet siden tyskerne selv dækkede bunkeren til. Det var i 1944.
Men inden anlægget igen forsvinder under mulden, er der på torsdag, 24. august mellem klokken 17 og 18 mulighed for at se anlægget. Her holdes der "åben udgravning" og bagefter bliver udgravning dækket og der sås korn på marken.
Udgravningen ledes af Mads Dengsø Jessen, Nationalmuseet, og er et led i forskningsprojektet ”Usynlig og Synlig Kulturarv – forsvundne forsvarslinjer ved Hanstholmknuden”, som støttes af Grosserer P. L. Jørgensens Mindefond, oplyser museumsinspektør Jens Andersen, Bunkermuseum Hanstholm..
Stillingen, som udgraves, er første fase i den store udbygning af den tyske kystbefæstning, som gik i gang i sommeren 1942 og er kendt som ”Atlantvolden”.
På østsiden af Hanstholm blev der i sommeren 1942 anlagt en forsvarsstilling, som skulle beskytte det store batteri mod angreb fra landsiden. Forsvarsstillingen forløb tværs over Hanstholmen fra nord til syd og bestod af en pigtrådsspærring, som blev beskyttet af en række maskingeværstillinger, som lå med ca. 200 m mellemrum.
- Det er en af disse maskingeværstillinger, som vi er i gang med at undersøge. Vi har fået gravet pløjelaget væk og har nu afdækket anlæggets form i undergrundsjorden. Maskingeværstillingen består af et halvmåneformet løbegravssystem, hvor der i hver ende af løbegraven er en skydestilling, og i midten en lille betonbunker, fortæller Jens Andersen.
Bunkeren er af typen ”Siegfried”; et beskyttelsesrum med plads til 6 siddende soldater. Den har 1 m tykke mure og er dermed spinkel sammenlignet med de massive bunkere, som senere blev bygget i ”Hanstholm-Fæstningen”.
Indtil frigravningen lå stillingen helt usynlig på marken, for den blev sløjfet af tyskerne selv allerede i 1944, fordi forsvarslinjernes forløb blev ændret. Så ingen har set bunkeren i 79 år.