Jørgen Graabæk sammen med barnebarnet Sebastian Gråbæk, der har forfattet denne artikel.
Mennesker

Rørende fødselsdagshilsen: Tillykke farfar - mit forbillede og min bedste ven

30. juni 2022 kl. 07:50

Af Sebastian Gråbæk, barnebarn til Jørgen Graabæk og fuldmægtig i Sikkerhedsstyrelsen har redaktionen modtaget denne smukke fødselsdagshilsen:

Min farfar, Jørgen Graabæk, fylder i dag, torsdag 30. juni 2022, 90 år. Han har været gift med min farmor, Helga, i præcis 65 år i denne måned. Bosat i Ørding på Sydmors i snart 60 år. Tidligere skolelærer, kirkesanger, kommunal viceskoledirektør, betydningsfuld organisationsmand i Venstre og derudover aktiv i mere end 30 foreninger.

Men denne fødselsdagsomtale vil ikke beskæftige sig med Jørgens mange personlige meritter. Helt i hans egen ånd har han forfattet en erindringsbog med titlen ’Tak for livet’, hvor hans utallige nedskrevne dagbøger helt tilbage fra sin ungdomstid har spillet en afgørende rolle. Bogen er bygget kronologisk op – fra barnsben til pensionsliv. For sådan er min farfar skruet sammen. En arbejdsindsats skal gøres fuldstændigt, minutiøst og skal gerne gennemtjekkes for fejl to-tre gange inden det afleveres. Hvis man vil læse om min farfars liv, vil jeg varmt anbefale hans egen erindringsbog.

Denne kronik vil modsat omhandle den menneskelige side af Jørgen Graabæk. Hvordan min farfar blev min bedste ven og mit helt store forbillede i livet. Og hvorfor jeg og mange andre netop stadig finder inspiration i en 90-årig mand, som hverken kan koge et æg, kan lide fiskeretter eller kan sige mange pæne ord om socialdemokrater.

Nogen vil nok kalde min farfar for en meget omhyggelig mand, grænsende op til en pernittengryn. Mine søskende og jeg morer os stadig over min farfars mange – og lange rejsebeskrivelser, sendt til os med posten, hvor han efter hver oplevelse eller tur har noteret dagsbeskrivelser ned, gemt færge- og museumsbilletter og til tider også berettet om det præcise tidspunkt, hvor han har været på toilettet.

Et andet eksempel er hans mange billedmapper på computeren, hvor han har oprettet en filmappe for hvert år – f.eks. ”Året 2005” etc. Her uploades billederne fra hvert år i kronologisk orden, med billedtekst og billednummer naturligvis. For eksempel gik min farfar en tur rundt i byen under sidste års kommunalvalg og tog et billede af samtlige valgplakater, der var blevet opsat i byen – også dem fra Socialdemokraterne, mindede han mig muntert om.

Jeg tror, at mine arbejdskollegaer og gamle studiekammerater kan bekræfte, at jeg har arvet noget af min farfars, til tider trælse, omhyggelighed. Har vi nu overholdt fristen og er alt formalia nu på plads – eller skulle vi lige tjekke en ekstra gang? Men jeg holder nu meget af den nedarvede omhyggelighed – nu hvor jeg er blevet voksen. Jeg husker engang min farfar hentede mig på efterskolen sammen med min vasketøjskurv og han meget forarget så ned i kurven: ”Det ligger helt i uorden! Det kan vi ikke have.” Min farmor måtte forsinke aftensmaden den aften – for farfar skulle lige hjælpe mig med at lægge mit beskidte vasketøj pænt sammen ned i vasketøjskurven.

Hvis man vil gøre noget her i livet, så gør man det ordentligt. Uden at afbryde undervejs. Har man sagt A, må man også sige B. Man gennemfører det, man er i gang med. Omhyggeligt. Jeg tror, min farfar vil give mig ret i, at det gerne må være kedeligt – hvis det er det rigtige at gøre. Dét tager jeg med videre.

Jeg driller min farfar meget. Især da jeg var yngre kaldte jeg ham ’naiv og godtroende’. Jeg har tit sagt til ham, at man helst skal nysgerrig og kritisk – altså stille spørgsmål til verden. Sådan er jeg opdraget.

Min farfar er omvendt meget autoritetstro – ligegyldig om det er en tv-reklame, der lover de nyeste høreapparater, som kan give ham den fulde hørelse tilbage, telefonsælgeren, der påstår, at vedkommende kan gøre hans elregning langt billigere eller et rimeligt frækt og udspekuleret barnebarn, som fortæller om en aftale med hans farmor om, at de skal have kage med hjem fra byen. Han tror altid på det bedste i alle mennesker - uanset hvad. Den evne har hans relation til Gud givet ham. Den næstekærlighed til andre medmennesker og potentielle tilgivelse af de selvsamme personer, vil jeg ligeledes tage med mig resten af livet. For hvis du kan rumme andres fejl – ja så er man fri for al den ophobede vrede. Man bliver et friere og gladere menneske.

Min farfar har så afgjort også fejlet, skuffet og svigtet adskillige gange. Men hans moralske kompas har færre udsving end de fleste andres. Alle, der kender min farfar, opfatter ham som et af de mest givende og pligtopfyldende mennesker, de nogensinde kommer til at møde. Nogle jævnaldrende pensionister i mine bedsteforældres omgangskreds har måske endda sagt pænt nej tak til frokostinvitationen, simpelthen fordi de ikke havde den fornødne energi til at gengælde det og sætte barren lige så højt som mine bedsteforældre. De havde måske ikke det samme overskud som dem på Møllevej i Ørding, der i deres slut 80’ere hele tiden inviterede til kaffe, frokost og kage ved enhver given lejlighed. Og her til sidst er jeg nødt til at nævne kvinden bag manden. Min farmor. Ingen Jørgen uden Helga. Det ved vi alle. Hvem har altid trukket i trådene og kommet med de gode forslag? Ja, gæt selv.

I det store hele ved jeg, at de begge er blevet set som nogle af de vigtigste personer bag det blomstrende lokalliv i Ørding. Skolen. Købmanden. Kirken. Forsamlingshuset. Aktivitetshuset. Bare for at nævne nogle få ting.

Jeg er ikke bare stolt af min farfar. Jeg ser ikke bare op til min farfar. Jeg vil sådan ønske, at flere i min egen generation var som min farfar. En rar sjæl med ordentlige manerer og med sans for gennemført grundighed.

Tillykke gamle jas. Stort tillykke med de 90 år.

Nyeste