Mindeord: Ejvind var spillemand til det sidste

Jens Riis har skrevet mindeord over Ejvind Klausen, Østerhaven 23, Bjergby. 

Søndag den 4. februar 2024 sidst på eftermiddagen blev jeg orienteret om, at min gode nabo, ven, kammerat og spillemand pludselig var afgået ved døden 73 år gammel.

Ejvind og jeg har spillet sammen i de sidste 12 år og har gensidigt nydt det lige siden, vi startede.

Vi var i øvelokalet hver eneste mandag aften fra kl. 19 – 21, hvor vi seriøst indøvede vores musikalske numre med sang og musik.

I de to øve-timer koncentrerede vi os begge om sammenspillets kunst ved at blive bedre og bedre til at spille sammen.

Jeg spurgte ofte, om han syntes, at det var for svært, men han svarede altid nej, bare jeg ville hjælpe ham lidt – han lagde heller ikke skjul på, at han godt nok havde lært meget.

Det var af stor betydning for os begge, at vores sang blev indøvet med stemmer på og ligeså også at start og afslutning på melodien lignede så godt den originale melodi som muligt.

Vi kunne f.eks. godt arbejde med en afslutning, som vi spillede om og om igen mange gange, før vi begge to var tilfredse.

Vi nød begge, når vi var rundt på plejehjem for at underholde et par timer.

Det var noget, vi satte en stor ære i. Bare det at kunne give beboere og pårørende en musikalsk oplevelse var virkelig noget, vi satte stor pris på, og noget vi efterfølgende med glæde sammen kunne køre hjem på.

Onsdag den 31. januar 2024 spillede Ejvind og jeg på Feggesund Kro for 170 mennesker. Vi underholdt til spisning og spillede derefter op til dans.

Vi havde alle sammen en rigtig god aften.

Da vi kørte hjem, spurgte jeg Ejvind, om han ikke lige ville hjælpe mig med at få instrumenterne ind i øvelokalet igen. Selvfølgelig ville Ejvind da det. Efter dette sagde vi pænt godnat til hinanden.

Lørdag eftermiddag den 3. februar var jeg en tur på besøg hos Ejvind og Birthe. Vi fik en kop kaffe og en god snak, inden jeg gik af sted igen kl. 16.30.

Om aftenen hører vi en helikopter lige oven over vort hus. Den landede på en tom grund lige nedenfor.

Det var så Ejvind, der kom af sted med den til Aalborg Sygehus.

Søndag den 4. februar sidst på eftermiddagen bliver jeg orienteret om, at Ejvind var afgået ved døden.

Det var simpelthen et kæmpe chok for mig og os alle – skulle jeg nu ikke se og spille sammen med Ejvind mere – den tanke kunne jeg slet slet ikke forholde mig til. Jeg føler ikke, at jeg fik sagt pænt farvel til ham.

Søndag den 11. februar tog jeg mig mod til igen at gå i øvelokalet for at øve mig. Det var godt nok en tom og klam fornemmelse. Jeg kunne ikke se ham, jeg kunne ikke høre hverken hans guitarspil eller hans sangstemme. Det var godt nok deprimerende. Vi stod jo at skulle af sted til flere job med musikalsk underholdning i den nærmeste fremtid.

Tak for rigtig mange gode musikalske oplevelser med, hvad nu dertil hører, og tak for det altid gode positive samvær vi har haft gennem mange år.

En af Ejvinds mange favorit numre, vi spillede, og som han satte stor pris på, var

” Lev dit liv mens du har det.”

Minderne om alle disse gode oplevelser vi har haft sammen,

har man da lov at ha´. –

dem kan ingen, nej ingen ta’.

Æret være Ejvind Klausens minde.