Melissa har rykket sig: Fik ny ballast hos Dorthe

19-årige Melissa Kudal Madsen er vokset op i en familie med alkoholmisbrug. I Ballast har hun fået hjælp til at tale om det svære. Og hun er blevet mere modig.

Det bedste ved Ballast er det med at overskride grænser. Som for eksempel da vi var i kurbad. Jeg har det ekstremt stramt med steder, jeg ikke kender, men jeg tog med. Det var en kæmpe sejr. Jeg kan huske, jeg gik i seng med den fedeste følelse.

Melissa Kudal Madsen sender et stort smil over bordet til Dorthe Meldgård Madsen, behandler i Ballast og Melissas samtalepartner gennem det seneste års tid.

Da 19-årige Melisa fandt vej til Ballast, som er en del af KFUM’s Sociale Arbejde, for godt et år siden, var hun stresset og angst, rygsækken var fyldt op.

Melissa er vokset op i en familie uden voksne at læne sig op ad. Moren led af depressioner og personlighedsforstyrrelse, og faren drak. Forældrene blev skilt, da Melissa var 8-9 år. Storebroren flyttede, da han var 13, så tidligt fik Melissa et stort ansvar derhjemme som den, der skulle passe på og holde øje med sin søster, der har ADHD og autisme.

- Der var skænderier og råben og kasten med ting. Vi fik en familiekonsulent fra kommunen, men jeg synes, vi skulle have været i plejefamilie.

- Min far har altid drukket – indtil han stoppede for seks år siden, fordi han ikke ville miste os. Han drak i hverdagen og i de weekender, hvor vi børn ikke var der. Jeg tænkte ikke så meget over det, jeg har altid haft et godt forhold til ham – men jeg tror, det ligger inde bagved.

Bliver forstået

I 9. klasse begyndte Melissa at pjække fra skole, ryge og feste. Der var ingen, der forstod, hvad der foregik derhjemme. Og hun talte ikke med nogen om, hvordan hun havde det. Det gør hun i Ballast, hvor er med i en gruppe med syv andre unge kvinder.

- Jeg var imponeret over, at man kunne se så forskellige ud og komme fra så forskellige verdener, og så alligevel føle det samme. Jeg troede ikke, der var nogen, der havde det ligesom mig, fortæller Melissa, som hurtigt faldt til i gruppen.

- Man kan sige lige, hvad der passer én. Og der er altid en, der forstår dig. Det er rart at blive bekræftet i, at du ikke er mærkelig eller underlig. Det er bare trygt at være der.

I gruppen er der mange gode snakke om søskende, om kæresteforhold, om roller i familien. Og med trygheden kommer modet til også at dyrke yoga sammen, tage i kurbad eller til et tankevækkende foredrag om ’min rødvinsplettede barndom’.

Alkoholen spørger

- Jeg tænker tit over, om jeg kan blive afhængig af alkohol som min far. Det har jeg også talt med Dorthe om. Hvorfor har jeg lyst til øl hver tirsdag? Jeg tror lige, jeg skal have en pause, siger Melissa, som er begyndt at gå i byen på en ny måde:

- Før skulle jeg bare ud at score og lave alt mulig fucked up nu. Nu vil jeg gerne ud og danse med min veninde. Jeg drikker mig ikke fuld-fuld i byen mere.

De seneste måneder har Melissa været sygemeldt fra HF med stress. Kort efter at hun begyndte i Bal¬last, brændte det lejlighedsbyggeri, hvor hun boede med sin daværende kæreste, og en beboer omkom i branden. Det har påvirket hende meget og kom oveni rygsækken. Pausen fra studierne er god, og det går den rigtige vej – selvom Melissa nogle gange synes, det går for lang¬somt.

- For noget tid siden skrev jeg til Dorthe, at jeg havde brug for at snakke. Jeg syntes, det var irriterende det hele, jeg syntes ikke, der skete en skid! Men i snakken gik det op for mig, hvor meget der er sket på kort tid. Jeg har virkelig rykket mig.