
Guld og sølv til dygtige folk: Disse chauffører bliver æret
Lørdag afviklede Thy Vognmandsforening for første gang ”diplom-brunch” i Thisted. Her blev ni chauffører æret med enten guld-diplom for 10 års- eller sølv-diplom for fem års tro indsats i Thy-vognmandsfirmaer.
- Det er første gang, at vi gør det på denne måde. Tidligere blev diplomerne uddelt ved efterårsfesten i vognmandsforeningen. Så kom corona. Og nu gør vi det på denne måde fremadrettet, fortæller Mark Kristensen, Hanstholm, formand for Thy Vognmandsforening.
- Det er i mindre skala, men måske mere hyggeligt, at vi mødes på denne måde. Vi inviterer jo alle 150, der arbejder i Thys 36 vognmandsforeninger. Alle kan således også indsende navne på medarbejdere, der fortjener diplom.
Dygtige folk
Vognmandsbranchen i Thy har haft nogle gode år med meget aktivitet.
- Det er imidlertid kun muligt, hvis man har dygtige folk. Og dygtige folk skal have påskønnelse. Derfor er et skulderklap i form at et diplom en god tradition, i en tid hvor det er svært at få folk, siger Mark Kristensen.
Diplomet medfølges af foreningens slipsenår og revers-pin.
Modtagerne er:
Brian Nissen (Guld) (fra venstre), Rasmus Svalgaard Thomsen (sølv), Frederik Behrmann Stentoft (Sølv), Christian Skelbæk Andersen (Sølv) , alle fire fra Tage Kristensen AS, Hanstholm.
Anders Henriksen (Guld) , Thomas Pedersen(Guld), Brian Munk Thomsen (Sølv) og Claus Harbo (Guld) , alle fra Hanstholm Container Transport.
Bagerst Jesper Pedersen, Sjørring Vognmandsforretning , der får guld-diplom.
Guld er for 10 års ansættelse og sølv er for fem.