Fodboldens klubhus var i forfald - men så fik ildsjælene en god idé

HANSTHOLM: Da Hanstholm Stadion i 2009 fik mulighed for at overtage en 232 kvadratmeter stor pavillon fra det nedlagte asylcenter i byen, var det begyndelsen på en forvandling, som skulle få stor betydning for både fodbolden og fællesskabet omkring stadion.

Før den tid var der stort set ingen faciliteter ved banerne.

– Der var jo ingenting på stadion for hverken publikum, spillere eller dommere. Det sociale liv begrænsede sig stort set til omklædningsrummet, fortæller Anders Stenumgaard og Bo Thøgersen fra klubhusudvalget.

Pavillonen blev hurtigt indrettet med fire omklædningsrum, dommeromklædning, café, fællesrum, depot og toiletter. Dermed fik stadion faciliteter, som mange havde savnet i årevis.

Anders Stenumgaard og ikke mindst Bo Thøgersen (th) har lagt hundredvis af timer sammen med andre i oprenoveringen af klubhuset - tidligere asylcenterbygning. Foto: Ole Iversen

Men effekten rakte langt ud over de fysiske rammer.

– I dag kommer spillerne før tid, og mange bliver hængende efter kampene. Publikum kan stå i læ og tørvejr, og pludselig blev det også muligt at afholde pinsefest og sportsfest. Det har betydet rigtig meget for fællesskabet i byen.

Efter mange år i det barske vestkystklima begyndte bygningen dog at vise tegn på slid.

– Beklædningen hele vejen rundt om huset var rådden og mørnet. Det var nødvendigt at gøre noget, hvis vi skulle klubhuset, fortæller Anders Stenumgaard.

Foreningen vidste samtidig, at en omfattende renovering ville blive en stor økonomisk udfordring.

– Hvis vi selv skulle betale det hele, ville det være en meget dyr affære. Derfor begyndte vi at søge fonde, og heldigvis gav det pote.

Klubben modtog 102.000 kroner fra DIF og DGI's Foreningspulje, mens Nordea-fonden bidrog med yderligere 50.000 kroner.

Samtidig lykkedes det at få et fordelagtigt tilbud fra JCC Byg på 165.000 kroner.

– Hele bygningen blev samtidig ekstraisoleret, så vi fik endnu mere værdi ud af projektet.

Frivillige holder huset levende

I dag fremstår klubhuset som et vigtigt samlingspunkt for både spillere, tilskuere og frivillige.

– Vi oplever langt flere tilskuere og meget mere socialt omkring kampene nu. Og så har vi “Elly”, som altid holder caféen åben, når der er aktiviteter på stadion. Det betyder rigtig meget.

Klubhuset er samtidig blevet et symbol på, hvad frivillighed kan skabe.

– Det er virkelig en god historie, fordi vi har mange frivillige, som gerne vil bruge deres tid på at holde huset i orden. Vi hygger os faktisk rigtig meget på arbejdsdagene.
For fem år siden fik bygningen nyt tag, og snart skal vi have fat i malerpenslerne.

Derfor er det fantastisk, at fonde vil støtte os, når vi har behov for det.

Når Anders Stenumgaard og Bo Thøgersen ser på klubhuset i dag, er de ikke i tvivl om, hvilken betydning det har haft.

– Vi er rigtig glade for huset. Det er et kæmpe plus for fodbolden og sammenholdet omkring stadion. Og så er vi også lidt stolte over, at det har været muligt at komme dertil, hvor vi er i dag. Det, der begyndte som en pavillon fra et nedlagt asylcenter, er i dag blevet hjertet i fodboldlivet i Hanstholm – skabt af frivillige kræfter, gode idéer og et stærkt lokalt fællesskab.