71-årige Bent gør en forskel for byens børn
Han var 10 minutter fra at dø af sine kvæstelser, da han som 40-årig blev torpederet af en spritbilist, og det tog ham måneder på sygehuset og siden måneder med genoptræning at vende tilbage til livet.
Med tabet af hele sin evne til et normalt arbejde, måtte han sige farvel til jobbet som assurandør, og i stedet blev det frivilligt arbejde med børn, der gav den nu 71-årige Bent Ulriksen fra Sejerslev en ny og givende mening med tilværelsen.
- Jeg mistede ikke livet, men fik i stedet en ny chance. Den måtte jeg gribe, for det kunne ikke nytte noget at sætte sig hen i et hjørne som 40-årig, siger han.
Det var en nu afdød storebror, der ledte ham på sporet af en fremtid, hvor han kunne gøre en forskel for børn.
- Mens jeg lå på sygehuset, opfordrede han mig til at se positivt på min situation, for nu kunne jeg jo beskæftige mig med det, jeg havde lyst til. Dengang syntes jeg ikke, det var sjovt, men han havde faktisk ret, siger Bent.
Det blev frivilligt arbejde med børn. Over de næste mange år kom i hundredevis af skolebørn på fornavn med Bent og ham med dem, når han gav en frivillig hånd med for at skabe sjove aktiviteter og lege for dem i primært skolefritiden.
Han har hjulpet til på Bjergby friskole, MC Holms Skole i Nykøbing og daværende Nordmorsskolen.
- Så blev der startet en friskole i Sejerslev, hvor jeg hjalp til i fem-seks år. Så syntes jeg, tiden var inde til at lade yngre kræfter komme til, siger Bent.
Juniorklub
Det frivillige arbejde med børn kunne han nu ikke slippe helt, så sammen med nogle damer fra byen var han med til at starte en juniorklub med tilhørende kreativt værksted i Nordmors Hallen.
Nu giver han en hånd med i juniorklubben, hvor op mod en snes teenagere kan møde hinanden til sjove aktiviteter, kreative udfoldelser og socialt samvær et par eftermiddagstimer to gange om ugen.
- Det er bare så givende at arbejde med børn. Børn skaber glæde. De er ligefremme og umiddelbare. De siger, hvad de mener, og så brokker de sig aldrig, smiler Bent.
Med andre ord er han i godt selskab med børnene, men der bliver også tid til voksent samvær og en anden af hans fritidsinteresser.
To gange om ugen spiller han kort.
- Jeg trives bedst i selskab med andre, både børn og voksne. Det er i selskab med andre, jeg befinder mig bedst, siger han.
Og så længe han kan og der er brug for hans hjælp, vil han fortsætte med at gøre en forskel for byens børn.