Søren Vester kom også med input til hvordan vi kan omgås hinanden på gaden og på de sociale medier.
Livet her

“Vi skal tale hinanden op!”

17. januar 2023 kl. 13:01

YDBY: “Vi skal tale hinanden op!”

Lød budskabet fra Søren Vester, designer fra Thise, der gæstede Boddum-Ydby Skytte og Fritidscenter mandag 9. januar til nytårskur i Sydthyklyngen.

Små 60 mennesker havde sat sig med sild og en snaps, til foredrag om lokal område udvikling og kreative tiltag.

- Søren Vesters budskaber er meget aktuelle. Han starter med vores mentale trivsel, som aldrig har været mere udfordret - ung som gammel - hvor ensomhed og ondt i livet, statistisk rammer hver anden. Sørens budskab er at man skal blive del af et fællesskab, både fordi det forpligter på en god måde, men også fordi man bliver glad af at se resultater man selv har haft indvirkning på. Man bliver noget for nogen, og får god trivsel af at yde en indsats og bruge hænderne, fortæller Trine Møller, tovholder i Sydthyklyngen.

Søren Vesters egen medicin i en travl hverdag, er middagsluren - at vi skal huske pausen og at ting gerne må gå langsomt.

Sydthyklyngen er netop et initiativ, med mulighed for at få indflydelse på sit lokalområde.

Men det skal være sjovt - et opbyggeligt budskab, som Søren Vester også påpegede, gennem hans succes med Æ’brokhold.

Folk kan ikke lade være med at grine, når de ser holdet og den måde de laver god gammeldags gymnastik på.

Man kan de mærke at de har det sjovt, med det de gør.

Og det er vigtigt når man vil skabe stærke fællesskaber.

Derfor kom Søren Vester også med input til hvordan vi kan omgås hinanden på gaden og på de sociale medier.

At vi skal stille spørgsmålstegn ved brok og tale hinanden op og dele de gode historier.

Har man lyst til at indgå i et stærkt fællesskab i Sydthy og have indflydelse på arbejdet med Sydthyklyngen, er der mulighed for det til generalforsamling i Ydby Håndværker og Borgerforening 6. februar i Boddum-Ydby Skytte- og Fritidscenter.

Annonceret indhold

Nyeste